Aalborg

Kaos ved pantstation

Pantsækkene er fyldt efter julen, men aalborgenserne skal væbne sig med tålmodighed, hvis de vil af med dem

Pantstation i Aalborg lukker, og tirsdag morgen var der hektisk aktivitet for at få afleveret de sidste pantsække. Drillenissen i kranen gjorde ikke situationen bedre.
Pantstation i Aalborg lukker, og tirsdag morgen var der hektisk aktivitet for at få afleveret de sidste pantsække. Drillenissen i kranen gjorde ikke situationen bedre. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 14:33

AALBORG: Mange har henover juletiden samlet en anseelig mængde pant.

Og det kan virke tillokkende at samle de tommer flasker og dåser i pantsække i stedet for at pante dem én ad gangen i dit nærmeste supermarked.

Men i øjeblikket hersker der kaos ved Nordjyllands eneste pantstation, som tager imod pantsække fra Dansk Retursystem.

Det betyder, at utålmodige aalborgensere forlader køen med fyldte sække og utilfredse miner.

Drillenisse på spil

Da Nordjyske var forbi pantstationen tirsdag morgen, gik maskinen jævnligt i stå. For mens nisserne flere steder er pakket væk for i år, huserer de tilsyneladende stadig på genbrugspladsen, hvor de går specifikt efter pantstationen.

Fejlmeddelelsen kommer hyppigt frem på skærmen ved pantstationen og så må brugerne væbne sig med tålmodighed. Foto: Henrik Bo

På Dansk Retursystems hjemmeside står maskinen som værende i drift. Men Nordjyske observerede tirsdag morgen, at det ikke var uden problemer og kødannelse.

Og problemerne kan risikere at blive endnu større. For om tre dage - 30. december - lukker pantstationen helt.

Den nuværende station har været udskældt, og derfor har Dansk Retursystem valgt at åbne en ny og forbedret udgave af pantstationen i City Syd.

Men den åbner først i andet kvartal 2023. Så har du pantsække liggende, som du ikke orker at kigge på hele foråret, er det ved at være sidste chance for at få dem pantet.

Slut med sække

Flytningen skyldes blandt andet, at der skal være plads til en helt ny type station, der skal gøre det nemmere for dig at komme af med dine flasker og dåser.

- Den nye pantstation bliver en ny model, hvor man hælder flaskerne og dåserne direkte i en sluse og er ikke afhængig af den særlige pantsæk. Så vi opfordrer til, at man får brugt sine pantsække inden lukningen til nytår, sagde Mette Klint fra Dansk Retursystem, da Aalborg:nu talte med hende i november.

- Men med det nye system får vi mere plads, og dåserne fylder mindre, da de bliver klemt sammen med det samme, så kapaciteten er simpelt hen større, lød det videre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden