Flytrafik

Klar til afgang: Nordjysk flyselskab flyver første tur fredag - til populær ø

Great Dane Airlines klar til jomfrutur fra Aalborg til Rhodos

Thomas Hugo Møller ved præsentationen i februar af Great Dane Airlines i Aalborg Lufthavn. Foto: Bente Poder
Thomas Hugo Møller ved præsentationen i februar af Great Dane Airlines i Aalborg Lufthavn. Foto: Bente Poder

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:13

NORDJYLLAND: Det nye nordjyske flyselskab Great Dane Airlines er klar til sin jomfrurejse fredag morgen - med planlagt afgang kl. 07.05 fra Aalborg Lufthavn med kurs mod den græske ferieø Rhodos.

118 passagerer er med på denne første tur.

Great Dane Airlines' direktør Thomas Hugo Møller har torsdag modtaget selskabets såkaldte AOC fra Trafikstyrelsen. AOC - Air Operator's Certificate - er en licens til erhvervsmæssig luftfart.

- Det er en meget stor dag for mig personligt, men også for hele teamet bag Great Dane Airlines samt vores samarbejdspartnere og Nordjylland, siger Thomas Hugo Møller, efter han har modtaget licensen.

Great Dane Airlines får tildelt AOC nummer 83 og er nu blandt kun fem selskaber i Danmark med store fly, hvor der er plads til over 100 passagerer.

- Vores team har arbejdet hårdt på dette projekt i næsten et år nu, og vores samarbejde med Trafikstyrelsen har været utroligt positivt. Det har været præget af en professionel og konstruktiv tilgang og en løbende god dialog, udtaler Thomas Hugo Møller i en pressemeddelelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden