Kendt nordjysk forretningsmand investerer i Great Dane Airlines
Eigild Bødker Christensen indtræder som investor og bestyrelsesformand i det nyetablerede flyselskab
Opdateret kl. 12:22
AALBORG: Støvet efter Duc Huy Nguyens pludselige afgang fra Great Dane Airlines' ledelse, bestyrelse og ejerkreds har knap nok lagt sig, men tirsdag kunne det nyetablerede flyselskab meddele, at man har styrket sig på anden vis.
Selskabet oplyser i en pressemeddelelse, at man har indgået aftale med en ny investor - Eigild Bødker Christensen - der indtræder som investor og bestyrelsesformand via SEBC koncernen.
- Det er et spændende projekt, der er med til at udvikle Nordjylland til glæde for såvel erhvervslivet som turismen, hvilket jeg glæder mig meget til at kunne bidrage til, siger Eigild Bødker Christensen.
- Jeg er en meget glad mand. Great Dane Airlines har nu de bedste forudsætninger for at blive en succes, og jeg ser meget frem til samarbejdet med Eigild, siger direktør Thomas Hugo Møller.
Han mener, at Great Dane Airlines med Eigild og SEBC koncernen ombord står styrket og mere solidt end før: SEBC koncernen har nu en egenkapital på knap 1 milliard kroner i ryggen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.