Trafikuheld

Kørte over for rødt og drønede ind i anden bil

To medpassagerer måtte en tur på skadestuen efter sammenstødet

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:15

NØRRESUNDBY: En midaldrende mand overså lørdag eftermiddag, at trafiklyset var skiftet til rødt i krydset mellem Voerbjergvej og Viaduktvej i Nørresundby, hvor han derfor drønede ind i en anden bil. Politi og beredskab blev kaldt til stedet klokken 17.16.

Mens de to mandlige førere af bilerne tilsyneladende ikke kom noget til, blev der sendt bud efter ambulancer, der skulle køre to kvindelige medpassagerer - en fra hver bil - til tjek for mindre skader på skadestuen.

Og bilerne kommer formentlig ikke tilbage i trafikken lige foreløbig, vurderer indsatsleder Søren Korsgaard fra Nordjyllands Beredskab.

- Der skete en del materiel skade, så det har givet et større oprydningsarbejde. Begge biler skal formentlig af med nummerpladerne og så skal der købes nyt. Den ene af dem kommer i hvert fald ikke ud at køre igen, fortæller indsatslederen, der kort efter ulykken ikke havde overblik over hvilken bil, der var kommet fra hvilken vej.

- Det står lidt uklart, for de vendte begge to helt forkert i forhold til, hvordan de kørte ind i krydset, konstaterer indsatslederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden