Her skal du ikke stille bilen de kommende dage
Opdateret kl. 08:48
DMI varsler forhøjet vandstand i Limfjorden.
Det skriver Aalborg Kommune på Facebook.
- I skrivende stund lyder varslet, at vandstanden topper på torsdag. Prognosen viser, at vandet stiger til cirka 70 centimeter, men da der er tale om en prognose, kan det svinge med adskillige centimeter, lyder det.
Ved over cirka 30 centimeter vil vandet begynde at komme op på kørebanen. Ved 50-60 centimeter vil vandet stå op under bilerne, der står under jernbanebroen.
- Så vi gentager lige det gode råd om ikke at parkere i Skudehavnen, Vestre Havnepromenade og på Søsportsvej på Aalborgsiden, skriver kommunen.
Udviklingen i vandstanden kan følges på www.dmi.dk, lokalt vejr "Aalborg" nederst på hjemmesiden.
Her står p.t. at læse, at det faktisk er fredag, vandet ser ud til at stå højest. Nemlig 80 centimeter klokken 13.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.