Kommune overlader for meget til ildsjæle: - Det er hverken fair eller lovligt

Ser man bort fra de 11 såkaldte vækstbyer er en sådan planlægning - der blandt andet tegner de overordnende linjer for, hvor der er plads til sommerhuse, erhvervsudvikling og meget andet - nemlig fraværende efter hans mening, og det er egentlig i strid med planlovens intentioner.

- Det skal jo fremgå af kommuneplanen, men går du ind og søger efter strategisk landsbyplanlægning i den, får du kun et lille bitte afsnit. Og ser man i alle de vejledninger, der ligger fra både Plan- og Boligministeriet og Real Dania og SDU, så forslår det slet ikke, påpeger han.

- Men kommuneplanen har jo været ovre og blive godkendt i ministeriet, så vi må vel gå ud fra, den er lovlig, tilføjer han.

Mangel på ildsjæle 

Ifølge Leo Helmer betyder den manglende planlægning, at alt for meget overlades til lokale ildsjæle, og den slags hænger som bekendt ikke på træerne.

- Er man nu en travl børnefamilie eller en pensionist, der er engageret lokalt, har man jo ikke alverdens tid eller evner til at gå ind og lave sådan en overordnet strategisk landsbyplanlægning, selvom de fleste gerne vil have svar på, hvordan deres landsby skal udvikle sig og hvad det er for nogle parametre man gerne vil have gennemført, så det kommer til at passe med den øvrige kommunale planlægning, forklarer han 

For at sætte sagen på dagsordenen og få politikerne i Aalborg  Kommune til at vågne op forbereder LAK i øjeblikket en konference om emnet i Trekanten Kulturhus 9. november. Og her er håbet blandt andet, at der vil blive lyttet til de erfaringer, man har gjort sig andre steder.

- Vi har været inde og læse planlovens bestemmelser og vejledningerne til dem, og vi synes jo ikke, at den kommuneplan, der er i dag, opfylder de intentioner, der er i loven. Og det vil vi gerne undersøge lidt nærmere, og derfor har vi blandt andet inviteret en lektor fra Syddansk Universitet til at fortælle, hvad det går ud på, og så kommer der også en fra Morsø Kommune og fortæller, hvad de har gjort, for det er en af de kommuner, vejledningerne er lavet ud fra, forklarer Leo Helmer. 

Gode budgettoner

Selvom LAK ikke er imponeret over Aalborg Kommunes strategiske planlægning, er  der dog ting i det nye budget, som sammenslutningen er godt tilfreds med. Blandt andet at det nu bliver lettere at lave aftenskolekurser i mindre byer, at ansættelsen af kommunens nuværende landdistriktskonsulent forlænges, og at det bliver frivilligt, om skoler og børnehaver i landsbyer skal slås sammen til en såkaldt landsbyordning.

Rådmand for kultur og sundhed, Jes Lunde (RV), som har ansvaret for den pulje, Aalborg Kommune har afsat til projekter i landsbyerne, hilser ideen om en konference velkommen.

- Vi skal selvfølgelig overholde lovgivningen, men det er jo i høj grad ovre i by- og landskabsforvaltningen, man laver kommuneplanlægningen.  Og så synes jeg, det er et rigtigt fint initiativ, at man vil lave en konference, hvor man kan høre erfaringerne fra andre dele af landet, men jeg synes bare samtidig, at vi skal være ærlige og sige, at kommunen ikke kan hjælpe landsbyer alene, siger han.

-  Der hvor vi har succes med at skabe liv i mindre bysamfund og landsbyer, er der, hvor der er nogle lokale ildsjæle, der vil noget. Det har vi rigtig mange gode eksempler på. For eksempel i Sønderholm, Halkær, Frejlev og Sebber, hvor der er masser af gode projekter, hvor kommunen går ind og er med til at løfte projekterne, men hvor det baserer sig på, at der er nogen i lokalsamfundene, som vil noget, og som er villige til at lægge noget energi i, hvordan man udformer løsningerne, tilføjer han.

Rovdrift?

 - Men kan Leo Helmer ikke have ret i, at man måske kan komme til at drive rovdrift på de lokale ildsjæle på den her måde? 

-  Det kan der være noget rigtigt i, for hvis man stikker fingeren i vejret ude i lokalsamfundet, så bliver man både kasserer og formand, inden der er gået fem minutter. Så der er bud efter de frivillige, men ikke desto mindre er det også der, hvor vi har gode frivillige, vores projekter bliver til en succes.  For hvis der slet ikke er er  nogen i lokalsamfundet, som har kræfterne til det, så kan vi nemt komme til at arbejde, uden der kommer noget godt ud af det, påpeger Jes Lunde. 

Mulighederne er der

By- og landskabsrådmand, Jan Nymark Thaysen (V), er bekendt med kritikken af Aalborg Kommunes strategiske planlægning for landsbyerne. Men han mener alligevel, der er muligheder for udvikling og projekter i de mindre byer.

- Vi har jo faktisk i kommuneplanen skrevet ind, at der er fleksible rammer. Og det er netop for, at hvis der kommer nogen med et godt projekt, så er vi også klar til at understøtte det og bakke op, siger han

- Og derudover så har vi jo også landdistriktskonsulenter, der virker godt for sagen. Og mit indtryk er altså, at de har et ret godt samarbejde med vores planlæggere i by- og landskabsforvaltningen, selvom jeg gerne havde set, at de var flyttet med over i vores forvaltning sidste gang, man kiggede på forvaltningsstrukturen i Aalborg Kommune, tilføjer han.

Ifølge Thaysen er der således opbakning at hente. Og det ses også de steder - for eksempel i Stae, Fjellerad og St. Restrup - hvor der i øjeblikket er udviklingsprojekter. Men når det er sagt, kan der naturligvis godt gøres mere ved de overordnede rammer.

- Der har jo været rigtig travlt i planlægningsafdelingen både indenfor lokalplaner og kommuneplaner. Og det er ikke fordi, man bevidst har villet gøre mere ved et frem for noget andet, men man har haft rigeligt at se til. Så når vi ligesom kommer med, så er det i hvert fald min forventning og ambition, at vi får kigget mere overordnet på det, så vi får en retning på det hele. For eksempel i forhold til, hvor der skal være nye erhvervsområder, og hvordan vi skal understøtte det ude i landsbyerne, slutter han.