Krisecenter er bekymret: Voldsramte kvinder opsøger ikke hjælp

Fravær af kvinder på landsdelens krisecentre er ikke noget godt tegn, mener leder i Aalborg

Krisecentret for kvinder i Saxogade i Aalborg har oplevet et markant fald i antallet af henvendelser under corona-krisen. Arkivfoto: Grete Dahl Foto Grete Dahl

AALBORG:Selvom de fleste er enige om, at der er blevet flere husspektakler og mere vold i hjemmene efter conona-nedlukningen, er det ikke smittet af på antallet af henvendelser til Krisecenter for Kvinder i Aalborg. Her har man tvært imod oplevet et fald, og det bekymrer leder Lone Skov Møller.

- Det var lidt det samme under den første nedlukning i marts, hvor der heller ikke var ret mange, som henvendte sig for at få hjælp. Og det bekymrer os meget, for vi frygter selvfølgelig, hvad de kvinder, der normalt henvender sig til os, bliver udsat for i øjeblikket, siger hun.

Ifølge Lone Skov Møller er der tale om en landsdækkende tendens, og det tror hun, der er flere forklaringer på.

- Der er formentlig en del, som tror, vi er så overfyldte, at der ikke er nogen ledige pladser. Og derfor får vi også en del henvendelser fra velmenende borger, der gerne vil tilbyde os plads i deres bed and breakfast og lignede, fortæller hun.

- Men der sidder desværre nok også en del kvinder derude, som tror, vi er lukkede. Og det er vi altså ikke. Vi er her, og vi er åbne, og vi er altid klar til at hjælpe, understreger Lone Skov Møller.

Aalborg Krisecenter har normalt syv pladser, men lige nu er tre ledige, og det samme er tilfældet Hjørring og Frederikshavn samt det private krisecenter i Sindal.

- Vi kan godt være bange for, at mange kvinder har svært ved at komme væk i øjeblikket, siger Lone Skov Møller.

- Mange af dem går måske hjemme sammen med en voldelig partner, og det kan gøre det svært for dem at række ud, forklarer hun.

Samtidig har pårørende, netværk, fagfolk og andre også sværere ved at opdage vold i hjemmet. For når man ikke kommer på arbejde, er der heller ingen til at spørge ind til de blå mærker.

- Vi ved af erfaring, at det ofte er veninder, søstre og lignende, som skrider ind og siger: Nu må du altså se at komme væk. Men dem ses de måske ikke engang med i øjeblikket, tilføjer Lone Skov Møller.

Krisecentrene under nedlukningen

Mindst 70.000 kvinder er hvert år udsat for psykisk vold fra deres partner, 38.000 er udsat for fysisk vold, og flere end 30.000 børn er vidne til vold i hjemmet. Det kan være lige så skadeligt for børnene at overvære volden som selv at være genstand for den

Samlet set har landets krisecentrene for kvinder modtaget færre henvendelser under nedlukningen i uge 11 - 16 i foråret sammenlignet med samme tid sidste år. Da samfundet begyndte at lukke op igen i uge 17, modtog krisecentrene i den første uge omkring 40 procent flere henvendelser sammenlignet med ugen før.

Lev Uden Volds nationale hotline oplevede de første uger af nedlukningen et fald i antallet af henvendelser, men herefter har hotlinen modtaget flere opkald end før nedlukningen. I løbet af april og maj 2020, hvor store dele af samfundet begyndte at åbne op igen, oplevede man en stigning i antallet af henvendelser.

En rapport fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at omfanget af husspektakler lå markant over det forventede niveau i umiddelbar forlængelse af nedlukningen. I uge 11 - 16 var der samlet set 42 procent flere husspektakler end forventet. Niveauet har dog også ligget over det forventede niveau umiddelbart før nedlukningen, så man kan ikke med sikkerhed sige, at stigningen skyldes nedlukningen.

DR lavede for nylig en undersøgelse, der viser, at antallet af underretninger om børn, der ikke har det godt, er faldet med 42 procent i perioden fra nedlukningen frem til den 14. april 2020. Ifølge Lev Uden Vold skyldes faldet dog formentlig, at skoler og daginstitutioner har været lukkede, så lærere og pædagoger ikke har kunnet lave underretninger.

Hun opfordrer alle til at sprede budskabet om, at landets krisecentre altid er parate til at hjælpe, og det gør direktør i Landsforeningen af Kvindekrisecentre Kamilla Bjørn Drøidal også.

- Tøv ikke med at søge hjælp - uanset om volden er fysisk eller psykisk. Der er hjælp at hente, og der er plads på krisecentrene landet over, forklarer hun.

Ifølge Kamilla Drøidal er erfaringerne fra den første nedlukning desværre, at kvinderne havde været udsat for mere massiv, intens og grov vold. Så hun er ikke i tvivl om, at der er et stort behov for hjælp. Derfor prøver kvindekrisecentrene at sprede budskabet via de sociale medier, og samtidig er flere og å begyndt et dele materiale ud til for eksempel Matas, borgerservice og nærpolitiet i håb om, at kvinderne eller deres omgangskreds ser materialet der.

- Ræk ud, hvis du har en mistanke. Kom frem med din bekymring, selvom det kan være rigtig svært. Det kan være, du skal udtrykke din bekymring flere gange. Vis omsorg og spørg til, hvordan kvinden har det. Fortæl at du er bekymret, og oplys om, hvilken hjælp, hun kan få. Og husk at det aldrig er kvindens egen skyld, og at det kan være en lang og svær proces for en kvinde at forlade sin voldsudøver, hedder det blandt andet i opfordringen fra krisecentrene.