Uddannelse

Stor hæder til Kristian - nu er han verdens bedste

Det er første gang i 13 år, at Danmark vinder guld ved mesterskabet

Kristian Bak Hansen har vundet guld ved VM i Skills.
Kristian Bak Hansen har vundet guld ved VM i Skills. Foto: Lasse Skov.

Opdateret kl. 22:37

Han har alt mulig grund til at være stolt, Kristian Bak Hansen fra Hjørring der netop har vundet en guldmedalje ved VM i Skills i Lyon i Frankrig.

Han er uddannet på EUC Nord, og arbejder hos Hæstrup Murerforretning i Hjørring.

Kristian Bak Hansen er tidligere kåret som Danmarks dygtigste flisemurer, og han blev udlært i september sidste år. Arkivfoto: Henrik Bo

Guldmedaljen i faget flisemurer er samtidig den første af de fineste medaljer, som Danmark vinder i VM i Skills i 13 år.

 - Det er helt fantastisk, at Kristian tager guldet. Han er en virkelig sej gut, der har trænet og knoklet for det her resultat i årevis, og nu kan han kalde sig verdensmester, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel i en pressemeddelelse.

Også bronze til Danmark

Og det slutter ikke her.

For det er også blevet til en bronzemedalje til Birgitte Brunsgaard Jacobsen i faget landbrugsmaskinmekaniker, hun er udlært på HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Og arbejder hos Sjørup Group.

- Bronzemedaljen til Birgitte er også meget imponerende. Det er en virkelig flot indsats af hele det danske skills-landshold, der viser hvor fantastisk dygtige vores unge lærlinge er i Danmark. Jeg er simpelthen pavestolt, siger Søren Heisel.

I alt deltog 20 danske håndværkere ved VM i Lyon.

Deres samlede pointhøst i konkurrencerne sørger for, at Danmark ender på en samlet 14.-plads ud af de 70 deltagende lande til konkurrencerne.

 

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden