Narkohandel

Kvinde anholdt med et halvt kilo kokain

En 29-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet, sigtet for at have været i besiddelse af store mængder narko

Genrefoto
Genrefoto Foto: Torben Hansen

AALBORG: En 29-årig kvinde er mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have haft et halvt kilo kokain på sig.

Kvinden blev anholdt med de store mængder narko mandag klokken 08.40 på havnen i Aarhus. Hun blev senere fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen, fortæller anklager Louise Watson.

Det er derfor meget få detaljer om sagen, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig for offentligheden.

Det har heller ikke været muligt at få at vide, hvorfor kvinden blev fremstillet i Aalborg, når hun blev anholdt i Aarhus, ligesom kvinden heller ikke forholdt sig til sigtelsen mod hende i den åbne del af grundlovsforhøret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden