Politi

Kvinde overfaldet, da hun luftede sin hund

En mand bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør

Kvinden blev overfaldet ved halv seks-tiden onsdag morgen, og i den forbindelse løb hendes hund væk. Onsdag formiddag er den stadig ikke fundet.
Kvinden blev overfaldet ved halv seks-tiden onsdag morgen, og i den forbindelse løb hendes hund væk. Onsdag formiddag er den stadig ikke fundet. © Henrik Bo

Opdateret kl. 13:24

I forbindelse med en gåtur i området omkring Gl. Strandvej onsdag morgen, blev en 56-årig kvinde overfaldet i Aalborg.

Anmeldelsen kom omkring klokken 5.30, fortæller vagtchef Michael Mow fra Nordjyllands Politi.

- En mand fulgte efter kvinden, og da hun forsøgte at flygte, overfaldt han hende, siger han.

- Kvinden har det efter omstændighederne ok.

Politiet anholdt den formodede gerningsmand kort tid efter overfaldet, han bliver fremstillet i grundlovsforhør senere onsdag.

Michael Mow har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Gå til relaterede emner

Forsiden