Kvinde uden kørekort standset - nu mister hun bilen
Tredje gang klappede fælden for bilist uden førerret
SVENSTRUP: Det kan få alvorlige og ikke mindst dyre konsekvenser for en 33-årig kvinde, at hun tirsdag kørte i sin bil, selvom hun har fået inddraget kørekortet.
Tirsdag aften fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om en bilist, som ifølge anmelderen kørte usikkert på motorvejen nær Svenstrup.
En patrulje blev sendt afsted og tjekkede bilens nummerplade i systemet. Dette tjek afslørede, at ejeren af bilen havde fået inddraget kørekortet og allerede var blevet stoppet to gange tidligere uden gyldigt kørekort.
Betjentene fik standset bilen, og bag rattet sad en 33-årig kvinde, som forklarede, at hun var på vej på arbejde. Men det var altså denne kvinde, som to gange tidligere var blevet standset uden kørekort. Så nu var det tredje gang - og dermed klappede fælden. Bilen blev konfiskeret, og kvinden blev sigtet for den ulovlige kørsel. Hvis hun bliver dømt, mister hun sin bil og står desuden til en bøde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.