Hvis man springer fra en aftale alene for at rage magten til sig, kan man næppe bagefter brokke sig over, at tilliden forsvinder. Politik kræver rygrad, og den, der bryder et forlig for egen vinding, må også kigge indad i stedet for at pege fingre.

Det står efterhånden lysende klart, at projektet omkring Jes Lunde ikke handlede om politik, visioner eller retning for Aalborg, men udelukkende om at vælte en borgmester for enhver pris.

Det er ikke lederskab. Det er politisk taktik af den mest gennemsigtige slags.

I den sammenhæng fortjener én person særlig anerkendelse: Vibeke Gamst fra Konservative. Hun viser politisk mod ved at sige fra. Hun har ærligt erklæret, at hun gerne havde peget på en borgerlig borgmester, men ikke på den radikale Jes Lunde, når hele øvelsen mere handlede om hævn og positioner end om Aalborgs bedste. Det kræver integritet at stå fast, når presset er stort.

Derfor er det også det eneste rigtige, at Lasse Frimand Jensen nu står som den tydelige og legitime borgmesterkandidat. Han repræsenterer det flertal, der faktisk findes, og han ønsker at samle byen i stedet for at splintre den. Aalborg har brug for stabilitet, ikke spil for galleriet.

De radikale og den blå blok, bør nu stoppe klagesangen, acceptere konsekvenserne af egne valg og komme tilbage til det, de er valgt til. Nemlig at arbejde for borgerne.