Lastbil ramte personbil: Bilist slap med mindre skader
En person blev kørt på sygehuset til tjek efter uheld på Hjørring Landevej
VESTBJERG: En person måtte tirsdag formiddag køres på sygehuset med lettere skader efter et uheld, hvor en lastbil ramte en personbil.
Uheldet skete omkring klokken 10.50 i t-krydset Vestbjerg Kærvej og Hjørring Landevej lige syd for Vestbjerg.
Uheldet lød i starten mere alvorligt end det var. Meldingen var nemlig, at der var fastklemte i forbindelse med uheldet, men det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet, fortæller vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi.
Bilisten slap med mindre skader, men er kørt på sygehuset til tjek, fortæller vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.