Karriere

Legenderne bag guldet: Mikkel Hansen og Niklas Landin genforenes

To af Danmarks største håndboldikoner ser tilbage på karrieren i et nyt projekt, som snart kan opleves i Nordjylland.

Mikkel Hansen og Niklas Landin har fundet sammen igen efter deres tid på landsholdet er afsluttet.
Mikkel Hansen og Niklas Landin har fundet sammen igen efter deres tid på landsholdet er afsluttet. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 13:16

1387 mål og 276 landskampe blev status på Mikkel Hansens landsholdskarriere, som startede i 2007 og blev afsluttet under OL 2024, hvor det danske landshold vandt guld.

Ligeledes tog Niklas Landin sin sidste bold i målet under OL-kampen, som også var afslutningen på hans landsholdskarriere. Landin har siden 2008 medvirket i 283 landskampe.

Men selvom Mikkel Hansen og Niklas Landin har lagt den danske landsholdstrøje på bænken, har det ikke sat en stopper for deres samarbejde.

De to garvede håndboldspillere kan nemlig snart opleves i deres fælles foredrag "Stjernestatus", hvor de fortæller om deres vej til at blive Danmarks bedste håndboldspillere.

Foredraget finder sted i Gigantium den 17. oktober klokken 19.

Håndboldherrerne vil komme omkring alt fra de største øjeblikke i deres håndboldkarriere til de mange op- og nedture, de har oplevet undervejs, både på og uden for banen.

Hvis du har lyst til at trække i den rød-hvide trøje for en aften, kan billetter til foredraget købes på Aalborg Håndbolds hjemmeside.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden