Derfor spærres Limfjordsbroen - gælder både bilister, cyklister og gående
Snart skal du tænke dig om en ekstra gang, hvis du har brug for at passere Limfjordsbroen i nattetimerne - her er forklaringen bag lukningen
Opdateret 30. marts 2025 kl. 20:45
Fra 31. marts til 2. april skal du tænke dig om en ekstra gang i stedet for bare at sætte dig ud i bilen - i hvert fald hvis du har en kombination af arbejde og bopæl, der indebærer, at du er vant til at krydse Limfjordsbroen i natte- eller de tidlige morgentimer.
Vejdirektoratet oplyser således via skilte på broen, at Limfjordsbroen snart "natspærres", som det hedder.
Spærringen gælder fra fem minutter over midnat til kvart over fem om morgenen fra mandag til onsdag - men der er dog mulighed for at krydse broen i særlige tidsrum.
I løbet af natten åbnes der nemlig et vindue ganske kort, så man i en periode på ti minutters varighed kan komme over broen.
Alle tre nætter drejer det sig om tidsrummet mellem klokken 02.00 - 02.10.
Spærringen gælder også cyklister og gående.
- Selve spærringen skal bruges til at færdiggøre og teste diverse sensorer inden vi går over til at fjernstyre broen, forklarer ingeniør Niels Gustav Jørgensen, Vejdirektoratet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.