Lizette har en "faster far": Her er fem gode grunde til at finde på nye familie-titler

VAARST:Faster far, fegudmormor og oldemoster er nogle af de sjove, nye titler, der er taget i brug i moderne, nordjyske familier. 8-årige Lizette i Vaarst har en "faster far", og det er en sød historie, der startede, da Lizette var ni måneder gammel.

Med hjælp fra NORDJYSKE's Facebook-venner har vi konstrueret et familietræ med gammelkendte og ny-opfundne familietitler. Historien om Lizette og faster far fortsætter efter familietræet.

5 forklaringer: Derfor kan vi ikke undvære titler i familien

Seniorforsker Eva Skafte Jensen fra Dansk Sprognævn forsker i sprogforandring. Her fortæller hun om familiens titler, også kaldet slægtskabsbetegnelser:

1. Da familien gik af mode

Kan vi ikke bare kalde hinanden ved navn? Nej! Det er noget rod, og det er afprøvet. I 1970'erne var der en bølge, hvor mange droppede familiebetegnelserne. Børn skulle pludselig ikke længere sige "mor" til deres mor, men kalde hende Mette eller Marianne, eller hvad hun nu hed. Det var noget ideologisk, der handlede om at se hinanden som mennesker og ikke som relationer. Men det var for upraktisk.

2. Sted-, pap- eller bonus- ?

Der kommer hele tiden nye familiære titler til, mens andre falder ud af vores daglige sprogbrug. Stedmor og stedfar er nærmest uddøde, formodentlig pga. historierne om den onde stedmor. Stedmor og andre betegnelser med -sted er fra dengang ægteskaber varede hele livet, og stedfar eller -mor kom ind i familien i stedet for den rigtige far eller mor, som var død. I dag sker udskiftningen i mange tilfælde pga. skilsmisse og folk foretrækker at sætte pap- foran.

3. Det er for tidligt at fælde familietræet

Det gode, gamle familietræ har udviklet sig til et filtret krat med rodskud, topskud, sideskud og vildskud. Men børnene får det stadig som opgave i de små klasser, og det kan være meget godt, at være bevidst om, hvordan man hænger sammen med sin familie. Familietræet kan også være godt til at visualisere, at familieforholdene i dag kan være mere komplekse end de gamle stereotyper. Måske især i den søde juletid, hvor spørgsmålet om hvem, der skal holde jul med hvem, kan være en historie med mange kapitler.

4. Har du styr på grandfætter? Ellers gør det ikke noget

I gamle dage var en grandonkel/grandtante ens fars/mors onkel eller tante. En grandfætter eller grandkusine var ens mors/fars fætter eller kusine. I dag bruges grandfætter og grandkusine lige så ofte om ens mors/fars fætters/kusines børn. Begge sprogbrug er i dag officielt korrekte, og det gør ikke noget, det er lidt forvirrende. Pointen er, at grand-familiemedlemmerne er nogen, man er i familie med langt ude. Det er ikke så vigtigt, hvordan slægtskabet præcis hænger sammen.

5. Vi skal vide, hvem vi snakker om

Slægtskabsbetegnelser er først og fremmest praktiske. De gør det nemt for folk, vi taler med, at forstå, hvem vi snakker om og hvilken relation vi har til vedkommende.

VIS MERE

Ledig plads på fly til Kreta

Lizettes forældre gik fra hinanden, da hun kun var et halvt år gammel. Det var ikke noget stort drama, for de to var rimelig afklarede, men hårdt er det jo alligevel at være alene med et spædbarn.

Det fantastiske skete, da Lizette og hendes mor, Camilla Bach Jensen, var på Kreta tre måneder efter skilsmissen.

Camillas moster havde inviteret sin datter og to sønner med til Kreta, men den ene søn måtte blive hjemme, og så var der jo en billet til overs.

- Jeg spurgte, om vi ikke kunne tage Camilla og Lizette med. Camilla trængte sgu til at komme lidt væk, siger Camillas kusine, Mette Jensen.

Mette forvandlede sig fra grandkusine til faster far. Bo Lehm

Kusine trådte i fars sted

Camilla og Mette har altid holdt sammen, så de delte værelse på hotellet og havde selvfølgelig Lizette hos sig.

- Det var jo fantastisk med sådan en betterøv, der lå og pludrede i tremmesengen om morgenen. Jeg forelskede mig, fortæller Mette.

Hun stod op om natten, når Lizette vågnede og var sulten eller skulle skiftes, legede med hende om morgenen og gik ture med hende i løbet af dagen.

Camilla fik uventet hjælp til sin lille datter på Kreta. Bo Lehm

- Jeg havde ikke sovet i ni måneder, så det var en fantastisk hjælp. Mette overtog jo far-rollen, fortæller Camilla.

Mette var allerede faster til sin storebrors to børn, og hele familien var begyndt at kalde hende faster.

- Og så dukkede udtrykket "faster far" bare op. Det er jeg blevet kaldt lige siden, forklarer Mette.

Foto: Bo Lehm

Når faster far skal på plejehjem

Lizette ser ikke noget mærkeligt ved at have en faster far, selv om hun ikke kender andre, der har sådan én i familien. Hendes faster far har jo været der for hende hele hendes liv, og de to har et helt specielt bånd.

- Det tror jeg aldrig ændrer sig. Når jeg bliver gammel og kommer på plejehjem, skal Lizette nok komme og besøge gamle faster far. Det er betryggende for mig at vide, siger Mette.

Lizette har lavet julepynt, som faster far skal se. Bo Lehm

I øvrigt har Mette og Camilla, der begge er 35 år, for længst aftalt, at de skal på plejehjem sammen.

- Vi har altid været en stor, glad familie. Det er faktisk helt mærkeligt, at vi er sådan en skilsmissefamilie, for alle kan med alle - også eks'erne, og vi holder alle sammen julefrokost sammen, siger Camilla.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4

Previous Next

Fire bedstefædre

Hvis Lizette skal tegne sit familietræ, kan det dog godt være, det kommer til at se lidt spøjst ud. Ud over faster far, som retteligt er Lizettes grandkusine, har hun bl.a. fire bedstefædre.

- Det er lidt rodet, men vi har styr på det, forsikrer Camilla.

- Men man skal helst være lidt fjollet og skør for at være i vores familie, mener Lizette, og det er nok det, hun synes aller bedst om ved familien.

Lizettes familie er skør og fjollet, og det elsker hun den for. Bo Lehm