Fritid

Lundby Bakker-fredning trækker spor gennem hele Danmark

Mtb-spor etableret i fredede områder kan blive tvunget til at lukke efter kendelse fra Fredningsnævnet for Nordjylland

Arkivfoto: Jesper Thomasen
Arkivfoto: Jesper Thomasen Jesper Thomasen

Opdateret kl. 14:08

DANMARK: Det kan formentlig være slut med at køre mountainbike på specielle mtb-spor i fredede områder i Danmark. Det kan være konsekvensen af frednings-sagen fra Lundby Bakker, hvor Fredningsnævnet for Nordjylland traf beslutning om, at de spor, der er blevet etableret i området, er i strid med vilkårene for fredningen og derfor skal sløjfes.

For hvis nogen indgiver en lignende klage andre steder, så vil der givetvis blive skelet kraftigt til den nordjyske afgørelse, hvor der blev prioriteret beskyttelse frem for benyttelse af den fredede natur.

Det fortæller DR Nyheder.

Sagen startede, da Henning Olesen, der selv bor i området, klagede til Fredningsnævnet for Nordjylland, idet der står i fredningsbestemmelserne, at "Der må ikke foretages indgreb i terrænet ved gravning, opfyldning eller planering, bortset fra det til vedligeholdelse og udbygning af eksisterende veje nødvendige”.

Da de etablerede mtb-spor netop er skabt siden fredningen, og er skabt ved at bygge og grave af nogle steder, mente Henning Olesen, at de er i strid med fredningen - det fik han altså medhold i.

Michael Ker har været med til at anlægge sporene, og det ærgrer ham, at de skal sløjfes. Så bliver mtb-cyklisterne sendt tilbage på de gamle veje og stier, hvilket før gav en masse konflikter. Eller endnu værre: at cyklisterne er ligeglade og bare kører ud i skoven uden for spor og stier:

- Vi har virkelig gjort et stort stykke arbejde for at få folk til at bruge sporene, siger Michael Ker. til DR Nyheder.

Også hos DGI er man kede af kendelsen, idet man frygter, at den vil få mange til at blive hjemme i sofaen frem for at dyrke motion - og organisationen har erklæret, at den vil anke fredningsnævnets afgørelse. Det samme vil Aalborg Trailbuilders.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden