Mand brændte lejlighed ned for at slippe for gæld - nu skal han i fængsel
Manden blev anholdt tirsdag og fik en straksdom, der betyder, at han også skal betale 450.000 kroner
Opdateret 17. maj 2022 kl. 08:42
NØRRESUNDBY: En 45-årig mand skal tre måneder i fængsel og betale 450.000 kroner til sit forsikringsselskab og et boligselskab.
Det er konsekvensen af, at han den 18. marts satte ild til sin lejlighed på Gammel Kongevej i Nørresundby.
Manden ønskede at slippe af med en gæld, og derfor satte han ild til lejligheden med det formål, at få penge fra forsikringsselskabet.
Lejligheden til en værdi af 355.000 kroner og indbo opgjort til 217.000 kroner blev beskadiget ved branden.
Allerede i marts blev manden anholdt i sagen, men på det tidspunkt, kom manden med en forklaring, der gjorde, at han blev løsladt.
Tirsdag aften blev han så anholdt igen, og da han onsdag formiddag blev fremstillet i grundlovsforhør, tilstod manden, at det var ham, der stod bag branden og derfor gik han en såkaldt straksdom.
Manden blev dømt for forsætlig brandstiftelse og forsikringssvindel. Dommen lød på ét års fængsel, hvoraf de tre måneder er ubetinget og de ni måneder er gjort betinget mod at manden ikke begår ny kriminalitet i de kommende to år og han i den periode er under tilsyn af Kriminalforsorgen..
Udover at manden altså skal tre måneder i fængsel, skal han betale 450.000 kroner. 355.000 kroner til boligselskabet, der ejede lejligheden samt 95.000 kroner til forsikringsselskabet, da det havde betalt for genhusning og havde ubetalt et aconto beløb til manden.
Manden modtog dommen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.