Mand fik næsten armen revet af i betonblander: Her er Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet har undersøgt den ulykke, der skete på en byggeplads på Hadsundvej i Aalborg sidste onsdag
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:55
AALBORG: Arbejdstilsynet er nu færdige med at undersøge en arbejdsulykke på en byggeplads på Hadsundvej i Aalborg onsdag den 22. juli, hvor en 40-årig mand næsten fik armen revet af i en betonblander.
I en rapport, som NORDJYSKE har fået aktindsigt i, giver Arbejdstilsynet det tyske byggefirma Estrichbau et strakspåbud.
Det var i forbindelse med rengøring af en betonblander, at den 40-årige mand fik sin arm ind i blanderen, hvorved armen næsten blev revet af, og manden mistede en del blod.
Samme dag besøgte Arbejdstilsynet byggepladsen på Hadsundvej, hvor virksomheden er i gang med at bygge en ny Rema 1000. '
Her nåede Arbejdstilsynet frem til, at betonblanderen ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Gitteret over blandebeholderen var løftet af, og på den måde kom den ansattes arm i kontakt med de roterende skovlblade i betonblanderen.
Nu har Arbejdstilsynet så givet virksomheden et strakspåbud om, at betonblanderen fremadrettet skal bruges forsvarligt - herunder skal gitteret over blandebeholderen anvendes efter hensigten, så der ikke er risiko for, at ansatte kommer alvorligt til skade.
Arbejdstilsynet vil nu vurdere, om der er grundlag for at melde Estrichbau til politiet, eller om de skal have en bøde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.