Politi

Mand i livsfare efter fald ned ad trappe

Manden er søndag formiddag stadig i kritisk tilstand

Den 50-årige mand er kørt til Aalborg Universitetshospital, hvor han søndag formiddag stadig er i kritisk tilstand.
Den 50-årige mand er kørt til Aalborg Universitetshospital, hvor han søndag formiddag stadig er i kritisk tilstand. Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 14:03

En mand i 50'erne er i kritisk tilstand, efter at han natten til søndag faldt ned ad en trappe ved et selskabslokale, der ligger Ved Stranden tæt på Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Morten Axelsen.

Anmeldelsen kom klokken 03.09, hvor andre deltagere til festen fandt manden for enden af trappen.

- Vi har været dernede, men der er ingen vidner til selve faldet og ingen videoovervågning i det område. Vi går ud fra, at der er tale om en ulykke, og mistænker ikke, at der ligger en forbrydelse bag, siger Morten Axelsen. 

Manden blev kørt til Aalborg Universitetshospital, hvor han klokken 10 - søndag formiddag - stadig er under behandling og lægerne betegner hans tilstand som kritisk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden