Mand i livsfare efter påkørsel. Kvinde er sigtet i sagen
Kvinden bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag middag
Opdateret kl. 10:31
En 51-årig mand var mandag aften i livsfare efter en påkørsel i Nykøbing.
Politikommissær Henrik Jensen fra Nordjyllands Politi i Thisted fortæller, at manden blev påkørt af en bil, da han gik på Østergade.
- Manden var i livsfare og blev hentet af en lægehelikopter og fløjet til sygehuset i Aalborg, fortæller han om episoden, der fandt sted ved 21-tiden mandag aften.
- Vores efterforskning tyder på, at det var en forsætlig påkørsel, og derfor har vi på Mors anholdt en 29-årig kvinde i løbet af natten og sigtet hende for kvalificeret vold.
Tirsdag morgen har politiet ikke nyt om mandens tilstand, de pårørende er underrettet.
Kvinden bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 13 ved retten i Holstebro.
Det er endnu uvist, hvordan hun forholder sig til sigtelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.