Mand idømt syv års fængsel for at voldtage datter
Den 36-årige mand tilstod, men var ikke tilfreds med dommen
AALBORG: En 36-årig mand er ved retten i Aalborg mandag blevet idømt 7 års fængsel for seksuelle overgreb på sin datter, der er født i år 2010.
Han er dømt for at have forgrebet sig på datteren over flere gange i perioden fra 1. september 2020 til 14. marts 2021.
I perioden har manden gentagne gange haft samleje med sin datter.
Sagen blev behandlet som en tilståelsessag, og han tilstod desuden at have stukket fingre op i datterens underliv og at have gnedet sit lem mod hendes underliv.
Anklager Mette Bendix ville have manden idømt syv års fængsel.
- Vi påstod, at det skulle ligge på de syv år, som han også fik, fordi der er de her skærpende omstændigheder, og at der med voldtægtsbestemmelsen bliver lagt op til, at det skal opfattes som meget groft, når det er er barn under 12 år, siger hun.
Ifølge Mette Bendix mente forsvareren, at straffen skulle være kortere.
Selvom den 36-årige mand har tilstået, har han valgt at anke dommen.
- Han var ikke tilfreds med straffen, siger anklageren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.