Mand stukket ned foran Kildeparken under karneval

En person anholdt efter et muligt knivstikkeri under Aalborg Karneval

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

AALBORG:Omkring klokken 17 blev en mand stukket i brystet og i højre side af ansigtet med en skarp genstand.

Knivstikkeriet skete lige uden for Kildeparken, og politiet afspærrede et større område for at få foretaget undersøgelser på stedet.

Det oplyser vicepolitiinspektør Poul Severinsen, Nordjyllands Politi.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Manden er kørt på Aalborg Universitetshospital til behandling. Han er uden for livsfare, oplyser politiet.

Vidner til stikkeriet tilbageholdt en yngre mand, som blev anholdt på stedet og sigtet for stikkeriet, fortæller Poul Severinsen.

Manden vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør søndag.

Nordjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden