Trafik

Massiv kø efter uheld på motorvej

Der er forlænget rejsetid på flere veje omkring motorvejskryds

Et uheld på motorvejen skaber tirsdag morgen lang kø i tågen.
Et uheld på motorvejen skaber tirsdag morgen lang kø i tågen. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 08:15

Der er lige nu massiv kø på motorvej E39 og E45 efter et uheld midt i myldretiden, hvor to biler kørte sammen ved motorvejskryds Vendsyssel og afkørsel 21 Nørresundby Nord.

Højre spor er spærret, mens vejhjælp arbejder på stedet.

Uheldet påvirker de trafikanter, som er på vej mod Aalborg eller endnu længere mod syd. 

Vejdirektoratet oplyser, at problemet med kø og forlænget rejsetid rammer på E45 fra Sæby mod Aalborg mellem afkørsel 19 Vodskov og afkørsel 21 Nørresundby N.

Samt på E39, E45 fra Hirtshals mod Aalborg mellem afkørsel 10 Høvejen og afkørsel 21 Nørresundby N, det skriver trafikinfo.dk

Derudover er der også kø på Hjørring Landevej mod Vestbjerg.

I følge Vejdirektoratet forventes det, at trafikken først kører normalt igen i løbet af formiddagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden