Byggeri

Massiv tilkørsel af lastbiler til grønt testcenter kan udløse ny vej

Svært at forestille sig, hvor massiv tilkørslen til området bliver, påpeger politiker 

Der ventes ekstra trafik til det kommende grønne testcenter. 
Der ventes ekstra trafik til det kommende grønne testcenter.  Arkivfoto: Lars Pauli

AALBORG: Det er ikke bare nye grønne teknologier, der vil indtage området i de kommende år og fortrænge kulbjergene fra Nordjyllandsværket, så borgerne kan få grøn fjernvarme i stedet for. 

En flåde af lastbiler vil også indtage området, når en række nye virksomheder rykker ind på Aalborg Forsynings grønne testcenter Norbis Park, og det kan udløse en ny vej. Det kom frem, da byrådet på det seneste møde godkendte  lokalplanen for området, der gør, at man kan udvikle et grønt testcenter. 

Lokalplanens område. Illustration: Aalborg Kommune

- Vi forbereder, at der kan være en ekstra vejadgang ind til området, siger by og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V)

Han pegede på, at Nefovej kan blive belastet af tung trafik.

- Der vil komme rigtig mange lastbiler ind, siger Jan Nymark Thaysen. 

Tre veje

Området er i dag vejforsynet fra de eksisterende veje nemlig Elsamvej i øst, Nefovej i nordøst og Vesterladenvej i nord. Den primære transport- og ankomstvej til området er Nefovej, mens de øvrige veje i overvejende grad benyttes af områdets ansatte og lokalområdets beboere. Længere mod nordøst er Nefovej tilkoblet Halsvej ved Stae. Halsvej er via en rundkørsel forbundet til Omfartsvejen, der servicerer trafikken fra henholdsvis Hals og Aalborg

Dronefoto af planområdet (forår 2022). Illustration: Aalborg Kommune

By- og landskabsudvalget har for nylig været på studietur i området, og Lisbeth Lauritsen (S) pegede på, at der kommer større trafikale forandringer. 

- Vi ved, hvad der kommer til at foregå i området, men for rigtig mange andre, er det svært at forestille sig, hvor massivt det bliver af tilkørsel af lastbiler og så videre til det her område, sagde Lisbeth Lauritsen. 

Egen havn

Der er også en havn ved Nordjyllandsværket, som Port of Aalborg driver, og det giver i sagens natur mulighed for at fragte gods ad vandvejen , som ellers kun vanskeligt kan distribueres via vejnettet.

- Noget byggemateriale og andet materiale kan selvfølgelig skibes dertil, men vi er nødt til at tage alvorligt, at de veje, der fører ned til Nordjyllandsværket er ret små og mere eller mindre landeveje. Når der så skal store lastbiler derned, så er det rigtig vigtigt, at vi har den der vejadgang, som vi nu reserverer til i den her lokalplan, sagde Lisbeth Lauritsen. 

Derfor skal et areal reserveres, men det er delvis omfattet af beskyttet natur, og derfor skal det gives en dispensation. 

Grøn omstilling

Lokalplanen er en del af at gennemføre den grønne omstilling, som var selve formålet med, at et byrådsflertal købte kulkraftværket af Vattenfall, påpeger klima- og miljørådmand Per Clausen (EL)

- For det første giver den her lokalplan mulighed for, at vi kan erstatte det her kulkraftværk med et mix af grønne teknologier, sagde Per Clausen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden