Tidligere ansatte står frem: Kæmpe skænderi om overgreb på kostskole

Men der blev snakket blandt fagfolk, fortæller to tidligere medarbejdere i Aalborgs daværende PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) uafhængigt af hinanden.

Medarbejderne står frem i en ny stor podcastserie "De tabte børns paradis" fra Nordjyske, som udkommer torsdag den 5. januar.

Her kan du høre traileren for podcastserien.

Anette Thorn er uddannet psykolog, og fra maj 1985 til udgangen af 1986 var hun ansat ved PPR Vest i Hasseris. I oktober 2021 sendte hun en mail til Aalborg kommune efter at tidligere Gravenshoved-elever begyndte at fortælle om deres oplevelser i pressen. 

Fortællingerne kom ikke bag på Anette Thorn. I stedet dukkede en bestemt oplevelse op i erindringen.

Gravenshoved Kostskole

• Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964. Skolen lå øst for Christiansfeld i Sønderjylland.
• Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.
• Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.
• I forbindelse med besparelser vælger Nordjyllands Amt i 1990, at de ikke længere vil betale for driften af Gravenshoved Kostskole. Kommunen, der ejede bygningerne, forsøgte uden held at søge dispensation til at drive skolen videre.
• Både de kommunale politikere og flere forældre var imod beslutningen om at lukke skolen.
• Gravenshoved Kostskole lukkede i starten af 1990'erne.

Skænderi med chefen

Tilbage i 1986 blev Anette "ørevidne" til en højlydt diskussion mellem en kollega og deres fælles leder i nabokontoret. En sådan konflikt var langt fra almindeligt forekommende på arbejdspladsen. Begge parter er i mellemtiden døde, og derfor nævner vi ikke deres navne i artiklen.

Årsagen til konflikten var en dreng med langt hår.

- Det var moderne dengang i 1980'erne, at drengene havde sådan en hårpisk i nakken, og der var min kollega blevet vidende om, at de på Gravenshoved Kostskole simpelthen klippede den af. Det var hun meget indigneret over, for hun syntes, det var et unødvendigt overgreb, beretter Anette Thorn.

Ubekvem kritik

- Det er jo for at fjerne det individuelle præg. Det kan lyde som en lille ting, men det siger måske noget om den pædagogiske linje. Det ville jo ikke kunne finde sted i dag. Det er det, der ligger bag, og hvad kan der så ellers ske - og den forpligtelse, vi har til at reagere på det, forklarer hun og påpeger, at Gravenshoved var en observationsskole, ikke et behandlingshjem, hvor tvangsklipningen kunne have været led i en behandlingsplan - selv om det lyder lidt usandsynligt.

Men Anettes kollega sagde altså fra overfor sin leder. 

- Jeg får indtryk af, at han (lederen, red.) forsvarer stedet og måske synes, at det er bagateller. Og jeg får indtryk af, at han ikke går videre med det til det politiske system eller til rådmanden på området. Jeg synes jo ikke, min kollegas kritik bliver taget alvorligt nok. Og jeg kan kun se det som et forsøg på at dysse det ned, for at bevare det gode billede af Gravenshoved Kostskole. Der er jo nogen, for hvem det ikke var bekvemt, at der bliver rejst sådan en kritik. Så jeg synes, hun stod alene tilbage, og hun var rasende over det. Det var hun, husker Anette. 

Hun var aldrig i tvivl om, at kollegaens kritik var reel, og hun overvejede aldrig at henvise nogle af "sine" børn til Gravenshoved.

Lille livlig fyr med hårpisk

Henny Thellesen var ansat på PPR i Aalborg som socialrådgiver samtidig med Anette Thorn, og husker også tydeligt konflikten om hårpisken. Henny fik hele historien af den vrede psykolog, og gengiver den nu:

- Der er en lille dreng, en spinkel dreng på cirka 10 år, der er kommet derned (på Gravenshoved), og hvor det er min kollega, der har formidlet kontakten. Han er sådan en lille, livlig fyr med lyst hår og blå øjne. Og han havde hårpisk. Det var der nogle af de små, skrappe drenge, der syntes var vældig smart, og det var hans image. Men da han kommer derned, bliver pædagogerne og lederen meget provokerede af det, og prøver at overtale ham til at blive klippet, hvilket han bestemt ikke vil, beretter Henny.

Nordjyske har tidligere fortalt om en elev på Gravenshoved Kostskole, der var udsat for en næsten identisk klipning. Han hedder Kim Lykke Pedersen, men hverken Henny Thellesen eller Anette Thorn husker, at det skulle være ham, der var tale om i det givne tilfælde.

Gravenshoved Kostskole

Tævet og voldtaget på kostskole: Det tog fem år at knække Kim

Vil skabe lydige børn

- De bliver meget stejle, og de truer og så videre, og til sidst ender det med, at Alvin Hammer ringer til min kollega, og siger, at han ønsker, at hun skal få forældreaccept til at fastholde og klippe drengen imod hans vilje. Min kollega bliver chokeret, og siger nej. Og så bliver han vred, fordi hun arbejder imod skolens hensigt om at skabe lydige børn ved at knække deres vilje lidt, fortæller Henny Thellesen.

Om det var kollegaen eller Alvin Hammer, der klagede til PPR's daværende leder, husker Henny ikke. Men hun husker, hvor vred lederen blev.

- Han forlanger, at hun skal bakke op om Gravenshoved Kostskole uanset hvad. "De er dygtige og velanskrevne, og vi har alle sammen på PPR at bakke op om den pædagogik".

Stramme regler og barsk tone

At pædagogikken på Gravenshoved var skrap, vidste Henny og hendes kollega i forvejen efter besøg på skolen.

- Jeg kunne mærke, at den pædagogik var mere stram, end jeg nogensinde havde oplevet, med hvad man skulle spise, hvordan man skulle sidde, og hvordan man skulle tie stille og spise op, uanset hvad, og tonen var rigtig barsk. Og os, der var gæster, sad fuldstændig stive og kiggede lidt. Så vi studsede, men gjorde ikke andet end det. Der var aldrig - aldrig - spørgsmålstegn og aldrig kritik af stedet, fortæller hun.

- Og der har ikke været noget neutralt, ordentligt tilsyn noget sted fra. Vi var meget venlige, når vi kom derned, og det blev hygge, mere end det blev fagligt. Selvfølgelig kunne børnene sige noget til os, men det gjorde de bestemt ikke.

Alvin Hammer og Gravenshoved Kostskole var tilsyneladende hævet over kritik. Måske i et eller andet omfang fordi et ophold på Gravenshoved var den nemme løsning sammenlignet med en rigtig anbringelse.

Lærere afviser overgreb

• Nordjyske har tidligere forsøgt at få interviews med de tidligere ansatte på Gravenshoved Kostskole, som det er lykkedes at finde frem til. Kun to af dem ønskede at besvare spørgsmål.
• Begge afviser kategorisk at have deltaget i fysisk og psykisk afstraffelse samt seksuelle overgreb på eleverne. De to tidligere lærere siger desuden, at de aldrig har været vidner til nogen form for overgreb mod eleverne på kostskolen.
• Alvin Hammer, der var forstander på Gravenshoved Kostskole i en længere årrække frem til kostskolen lukkede, døde i 1997.

Anbringelsernes light-version

Gravenshoved Kostskole var altid fyldt med 24 børn, for PPR var rigtig glade for muligheden, husker Henny.

-  Skolerne oplevede, at børnene fungerede på et andet niveau, når de kom tilbage, så det var en meget brugt foranstaltning. Både den og Fjordskolen, en lignende pendant, der lå ude ved Mou, men som heller ikke eksisterer mere. Det var noget, som skoler og skolepsykologer holdt rigtig meget af, og det vil sige, at det var nemt, siger Henny.

Også for 30-40 år siden skulle der et stort forarbejde til, før man kunne anbringe børn uden for hjemmet. Et ophold på Gravenshoved Kostskole var meget mere enkelt.

- Der skulle ikke den samme store undersøgelse til. Der skulle ingen bevillinger til. Det var automatisk skolevæsenets udgift. Og familierne syntes sådan set også, når de fik det fortalt på en god måde, at det var da en lettelse. For tit havde de hørt mange klager over børnenes adfærd. Og vidste ikke, hvad de skulle gøre og var trætte af at komme til møder med skolerne og møde kritik. Og de fik sådan en malerisk fin beskrivelse af et dejligt sted ude på landet tæt ved vandet, med båd og heste og dejlige omgivelser, fortæller Henny.

Boykottede kostskolen

Men efter episoden med hårpisken besluttede Henny og psykologkollegaen sig for i al stilfærdighed at boykotte Gravenshoved.

- Vi blev enige om, at vi ikke ville sende børn derned. Det var måden ikke at samarbejde på, siger Henny.

Men set i bagklogskabens lys?

- Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at vi gjorde noget ved vores bekymring. Men det gjorde vi ikke. Vi skulle have råbt noget mere op. Eller vi skulle have snakket mere sammen og sagt: Gør vi noget? Det ville man omgående gøre i dag. Men det kom ikke udenfor huset, beklager Henny.

Hun forlod PPR i 1987.

- Og min kollega fik også en anden stilling, for det dér kunne hun slet ikke holde ud, fortæller Henny.