Mia‑sagen

Mia mindes med fakkelkæde i nat

Mellem klokken klokken 4.00 og 6.00 vil man kunne se en menneskekæde fra Jomfru Ane Gade til Vesterbro. Kæden skal blandt andet vise, at Aalborg står sammen i svære tider

Foto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

AALBORG:Når unge mennesker i nat forlader Jomfru Ane Gade efter byturen, vil de kunne møde en kæde af mennesker, der står med fakler fra Jomfru Ane Gade hen ad Borgergade og til Vesterbro, hvor afdøde Mia Skadhauge Stevn sidst blev set.

Initiativet har til formål at vise, at man i Aalborg står sammen og siger nej til vold i nattelivet. Samtidig er der en praktisk del af initiativet, der har til formål at hjælpe til, at unge mennesker i aften føler sig trygger, når de bevæger sig hjem fra en bytur.

Det fortæller Rasmus Munk Pedersen, der står bag initiativet.

- Vi vil gerne vise, at vi står sammen om tingene og hjælper hinanden. Og så vil vi gerne ære Mia på ugedagen for hendes forsvinden, siger han.

Aktionen vil starte klokken 04.00 natten til søndag foran Netto på Vesterbro, hvor der vil blive uddelt fakler og orienteret om nattens planer. Menneskekæden slutter omkring klokken 06.00.

Opstod ved spisebordet

Initiativet startede som en spontan tanke, da Rasmus Munk Pedersen sad ved spisebordet over for sin kone fredag. De ville gerne gøre noget for at ære Mia og familien på baggrund af den forfærdelige hændelse.

Det blev grobund for en begivenhed på Facebook, hvor der lørdag eftermiddag er omkring 200, der har meldt interesse for at deltage.

Rasmus Munk Pedersen har selv to børn, og det er også med dem i baghovedet, at begivenheden er opstået.

- Om 10 år er det måske min datter, der render rundt derinde. Min 7-årige pige skal vide, at det her ikke er normen, og det er noget, som vi tager afstand fra, siger Rasmus Munk Pedersen, der til daglig er kommunikationsmedarbejder i Aalborg Kommune.

Alle kan deltage i fakkelkæden. Du kan finde flere oplysninger på begivenheden på Facebook.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden