Middag udviklede sig voldsomt: Kvinde overfaldet med kniv
Et pars fredagsmiddag i Dalle Valle gik helt galt
AALBORG: En 31-årig mand er blevet anholdt og sigtet for vold, efter han overfaldt en 33-årig kvinde, han var taget med på restaurant Dalle Valle i Friis i Aalborg.
- Pludselig bliver manden ophidset og slår ud efter kvinden med knytnæveslag. Herfter slår han også ud efter hendes ansigt med en bestikkniv fra bordet. Hun værger for sig og får overfladiske ridser i hovedbunden, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Overfaldet fandt sted i en nærmest fyldt restaurant, og flere af gæsterne forsøgte at forhindre manden i at overfalde kvinden. Bagefter blev han tilbageholdt, indtil politiet kom efter få minutter, siger Karsten Højrup Kristensen.
- Der får vi anholdt ham og sendt hende til skadestuen, siger vagtchefen.
Der er tale om en sigtelse for såkaldt kvalificeret vold efter Straffelovens paragraf 245, og Karsten Højrup Kristensen forventer, at den 31-årige mand bliver fremstillet i et grundlovsforhør lørdag, hvor man vil begære ham varetægtsfængslet.
Overfaldet skete klokken 17.15 fredag eftermiddag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.