Moddemonstration mod indsmøring af Koranen i svinelort

Aalborgenser tager på Facebook afstand fra Rasmus Paludan og dennes "demonstration" for ytringsfriheden

Der har tidligere været moddemonstrationer, hvor Rasmus Paludan er mødt op - her fra Hjørring, hvor han ville fortælle om 'kriminelle samfundstabere'', men blev modtaget af en moddemonstration. Foto: Jesper Thomasen

Der har tidligere været moddemonstrationer, hvor Rasmus Paludan er mødt op - her fra Hjørring, hvor han ville fortælle om 'kriminelle samfundstabere'', men blev modtaget af en moddemonstration. Foto: Jesper Thomasen

AALBORG:Der kommer nu en moddemonstration mod den "demonstration" for ytringfriheden, som stifteren af partiet Stram Kurs Rasmus Paludan har varslet natten til 17. marts i Jomfru Ane Gade. Her har partistifteren bebudet, at han i ytringsfrihedens navn vil indsmøre Koranen i svinelort.

En handling, der har ført til, at der denne nat vil være sjældent mange uniformerede betjente på plads i Jomfru Ane Gade for at beskytte Rasmus Paludan.

Moddemonstrationen er anmeldt af den aalborgensiske kvinde Lotte M. Christensen, og hun har oprettet demonstrationen som en begivenhed på Facebook.

Moddemonstrationen finder sted 16. marts klokken 23 til midnat.

I opslaget, hvor hun annoncerer moddemonstrationen skriver hun blandt andet:

- Jeg vil gerne demonstrere mod krænkende ytringsfrihed, da jeg mener, at man som borger ikke kan tillade sig at lave et event, hvor man vil smøre koranen ind i svineblod. Det hører ikke hjemme under ytringsfrihed, men chikane af værste skuffe.

Hendes moddemonstration skal ifølge opslaget sende et signal til blandt andet de folkevalgte politikere om, at den slags vil hun eller de øvrige deltagere i moddemonstrationen ikke finde sig i.

- De mennesker, der gør den slags vil udstille et Danmark, som jeg ikke kan genkende samt udsætte det danske folk og de mennesker, der bor og opholder sig i Danmark, for en unødvendig fare, skriver Lotte M. Christensen videre i sit opslag.

Hun understreger, at moddemonstrationen vil være stille og rolig.

- Vi vil sammen synge et par sange og vise, at vi foragter den måde Paludan ytrer sig på, skriver hun i opslaget på Facebook.

Hun vil også forsøge at få en politiker til at give et kort oplæg. Og hun understreger, at demonstrationen er lovlig og godkendt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.