Modigt teater på Nordkraft

Det er modigt teater, når man sætter sig selv i scene med et teamwork mellem skuespillere, instruktør og manuskriptforfatter. Og øvrige bidragydere til en forestilling, der trods de mange input er blevet vidunderligt helstøbt, vedkommende, underholdende, flot og meningsfuld.

Store ord i november, men Kongernes fald på Teater Nordkraft er virkelig gået planken ud med denne produktion, der er groet i egen have fra de mindste frø til et Kundskabens Træ, der står som centrum og omdrejningspunkt for den enkle og velfungerende scenografi.

Det hele spiller smukt sammen med kostumerne, lidt teatertorden og masser af drama, dødsfald og blod i otte fortællinger om magtmennesker og om, hvordan de griber magten – og hvordan magten til gengæld griber dem. Og knuser dem.

Det er ikke sådan fordi de en grund-onde til at begynde med. Men magten kræver sit af dem, der rækker ud efter dem, og alle otte fortællinger – Om Ødipus og Kreon fra antikkens Grækenland, Brutus fra Rom, Richard d. 3. fra Rosekrigenes England, Shakespeares Kong Lear, dronning Elisabeth I, Frankrigs solkonge Ludvig d. 14. og Adolf Hitler.

Det går dem alle skidt, Elisabeth mindst, men også hun har, som de øvrige, familietraumer i bagagen og blod på hænderne.

Selvom stykket kun varer 90 minutter, føles det på ingen måde hæsblæsende – der er tid og rum til masser af ord, bl.a. hentet fra kendte tekster, og selvsikkert leveret af de fire skuespillere, der fylder scenen godt ud.

Jævnligt bliver vi mindet om vor egen tids meget virkelige despoter og katastrofer. Heller ikke i nutiden er politiske mord utænkelige, nærmest uanset hvilken retning, vi vender blikket imod.

I første billede på scenen giver fugleagtige skikkelser med klør og pestmasker for ansigterne publikum en intro til de otte fortællinger. Hver fortælling er skåret skarpt til i de omkring 10 minutter, der er til rådighed til hver hovedpersons opstigen til magtens tinde og det uundgåelige fald.

Selvforskyldt og forudsigeligt, når de indre dæmoner overdøver fornuftens stemme, og man ikke kan tillade det mindste spørgsmålstegn ved magten, heller ikke fra sin egen familie.

Den måde, manuskriptet er blevet til på, kunne have gjort det usammenhængende og hakkende, men det er bestemt ikke tilfældet. Der er mange ord, men fortællingerne flyder let og præcist. Ingen er i tvivl om, hvor vi er henne.

Scenografi og kostumer er nærmest genialt sat sammen, så vi får dækket de flere tusinde års spænd mellem antikken og en ikke så fjerne fortid med de to verdenskrige i det 20. århundrede. Og med referencer til nutidig terror og krig, Putin, Trump og såmænd også Mette Frederiksen.

Det er klassisk teater med et twist.

Ligesom andre teatre har Nordkraft svært ved at fastholde publikum og få nye teatergængere med. Derfor prøver teateret med forskellige tiltag i tilknytning til forestillingerne – og i tilfældet med Kongernes fald betyder det bl.a. specielle tilbud til gymnasieklasser.

Men også andre publikummer forkæles med ekstra oplevelser. Denne aften kunne man således inden forestillingen komme til foredrag og samtale med forfatter og lektor ved Københavns Universitet, Michael Eigtved, der talte om publikumskrisens årsager og mulige løsninger.

I bogen PÅ! analyserer han bl.a., hvordan iscenesatte begivenheder som popkoncerter og performancekunst giver os mulighed for at være en del af et fællesskab og samtidig bruger vores deltagelse individuelt - og hvordan vi dokumenterer det hele på de sociale medier.

Kongernes fald på Teater Nordkraft

• Manuskript: Nicolai Faber i samarbejde med skuespillerne og dramaturg Pernille Kragh
• Instruktion: Nicolai Faber
• Medvirkende: Laura Kold, Jakob Hannibal, Thomas Nielsen og Lærke Schjærff Engelbrecht
• Spiller indtil 6. januar

Efter forestillingen er der jævnligt mulighed for at møde skuespillerne i foyeren og stille dem spørgsmål om, hvordan stykket er blevet til, og hvad arbejdet med forestillingen har betydet for deres præstationer som skuespillere.