Uheld på motorvej

Morgentrafikken blev generet af flere uheld

Flere mindre uheld på motorvejsnettet generede morgentrafikken mandag

Små uheld var årsag til kø i morgentrafikken. Arkivfoto
Små uheld var årsag til kø i morgentrafikken. Arkivfoto Foto: Lars Pauli

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:49

STØVRING/AALBORG: En typisk mandag morgen. Sådan beskriver vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi, begyndelsen på ugen, hvor mange nordjyder oplevede kø på motorvej E45.

Omkring klokken 8 var tabt glas på motorvejen årsag til den første kø, der opstod i sydgående retning ved Nørresundby.

20 minutter senere stødte to biler sammen i sydgående retning lige syd for Limfjordstunnelen, og så blev der for alvor kø på motorvejen, oplyser vagtchefen.

- Det er egentlig blot små færdselsuheld, hvor folk selv er kørt ud til siden, men sammenholdt med tidspunktet og det dårlige vejr, så nåede uheldene at skabe lang kø, inden der blev ryddet op, siger Poul Fastergaard.

Vejdirektoratet oplyser, at der var op til 15 minutters længere rejsetid for trafikanterne.

Tidligere på morgenen var der også en smule kø på E45 i nordgående retning ved Støvring Syd, hvor to biler var stødt sammen. Også her var der kun tale om materiel skade.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden