Trafikuheld

Morgenuheld på motorvej: Spor blev spærret

Uheldet skete i det nordgående spor på E45

Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret kl. 13:05

STØVRING: Torsdag klokken 7.44 skete der et trafikuheld på motorvej E45.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Uheldet skete i det nordgående spor mellem Støvring N og Svenstrup og betød, at det højre spor var spærret.

- Politi og redningsmandskab er på stedet, lød det fra Vejdirektoratet ved otte-tiden. Her var der forventning om, at oprydningsarbejdet ville være afsluttet klokken 8.45. Dog kunne det allerede klokken 8.27 meddeles, at oprydningen var afsluttet og begge spor atter farbare.

Ifølge vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi, var en personbil kørt op bag i en anden personbil. Der skete ingen personskade.

Uheldet skabte en del kø i det nordgående spor, som det tog lidt tid at få opløst.

Gå til relaterede emner

Forsiden