Fugle døde på stribe: Nu er der svar
Mystiske dødsfald fik hundeluftere og dyreorganisationer til at bekymre sig. Nu er der kommet svar på prøver
En bestemt sygdom var mistænkt for at stå bag massedød i park. Men nu skal man kigge i en anden retning. Foto: Henrik Bo
For et par uger siden kunne Nordjyske fortælle, at hundeluftere og Dyrenes Beskyttelse har iagttaget en ubehagelig trend i en park i Aalborg.
Stribevis af alle tænkelige slags fugle blev fundet syge og døde.
Og ingen kendte årsagen.
Nogle mistænkte den dødelige sygdom fugleinfluenza, og Fødevarestyrelsen indsamlede derfor to fugle fra Østre Anlæg og fik dem testet ved Statens Serum Institut.
Nu er resultatet her, men det afslutter ikke mysteriet.
De to fugle, en gråand og sølvmåge, er nemlig blevet konstateret fri for fugleinfluenza. Det var altså ikke den frygtede sygdom, de to fugle var ramt af.
- De to konkrete tilfælde er fundet negative for fugleinfluenza, men det gør ikke, at fugleinfluenza er afblæst. Der har været tilfælde både i Midt- og Vestjylland og på Sjælland. Så det er stadig i den vilde fauna, siger Flemming Marker, veterinærchef ved Fødevarestyrelsen.
Heller ikke andre af de fugle, som er fundet og analyseret fra området omkring Østre Anlæg i 2023 og slutningen af 2022, er blevet fundet positiv for fugleinfluenza.
Så hvad er så årsagen til de mange konfuse, syge og døde fugle uden synlige skrammer?
Tendens fortsætter
Fødevarestyrelsen tester ikke for andet end fugleinfluenza, så man må søge andre steder for svar.
Naturstyrelsen forvalter statens skove og skovarealer. Den holder også øje med dyrelivet i parker som Østre Anlæg, men vildtkonsulent Ivar Høst kan heller ikke give et klart svar.
Han siger, at det både kan være sygdom, forgiftning eller noget helt tredje.
- Det ser jo helt forkert ud, når et så stort antal fugle dør. Alle de steder, der er en høj koncentration af fugle, er risikoen høj for, at fugle smitter hinanden, hvis der er noget i udbrud. Og fuglekoncentrationen er høj i Østre Anlæg, siger han.
Vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Ivar Høst med ansvar for områderne Himmerland og Vendsyssel. Foto: Claus Søndberg
Han vil dog ikke lægge hovedet på blokken for, at det er sygdom, og han har aldrig set større sygdomsudbrud i Aalborg-området før.
Dyrenes Beskyttelse er den organisation, som tidligst så et mønster i de mange døde fugle i Aalborg. De bekræfter, at tendensen med de ekstraordinært mange sager er fortsat, siden Nordjyske første gang skrev om sagen. Men de kender heller ikke årsagen.
Men der er én instans, der ved mere.
En krage i fryseren
Da Nordjyske i første omgang havde fat i Aalborg Kommune, kunne chefskytte Klaus Godiksen ikke se samme trend som borgere og organisationer.
- Der er ikke noget ud over det sædvanlige at melde om, sagde Klaus Godiksen 9. marts.
Det har formentlig ændret sig siden.
Sussie Pagh kigger i fryseren ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved AAU. Foto: PR/AAU
I hvert fald fik Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet indleveret hele fem døde fugle mandag i denne uge. To gråænder, en sølvmåge, en blishøne og en kragefugl.
Alle fundet i Østre Anlæg. Alle indleveret af Aalborg Kommune.
Det fortæller Sussie Pagh, der er biolog og seniorforsker ved instituttet og tilknyttet Vildedyrssundhed.dk, hvor myndigheder og borgere indleverer døde dyr til undersøgelse.
- De kom ind i mandags, og jeg har dem liggende i fryseren. Nu sender vi dem videre til København med den første transport, der er på torsdag, så de er ikke testet endnu. Der kan godt gå en rum tid.
Er det usædvanligt, at I får fem ind på én gang?
- Ja, fra samme sted. Ja, det er det. Normalt ville man tænke, at det var fugleinfluenza, men det er fugle fra området blevet testet fri for, så det ser ud til, at der er noget andet på spil, siger hun.
Døde fugle på efteruddannelse
Sussie Pagh fortæller, at fuglene nu ryger videre til obduktion og test for sygdomme på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet.
Her obducerer man først fuglen og ser efter, om den er blevet skudt, har brud på knogler, eller om man umiddelbart kan se en dødsårsag. Hvis dødsårsagen ikke kan fastslås under obduktionen, undersøges fuglen for virus og bakterier for at se, om fuglen har nogle af de mest almindelige sygdomme.
- Og er der mistanke om forgiftning, ryger de videre til test for giftstoffer, siger hun.
Seniorforsker Sussie Pagh håndterer mange typer dødt vildt, som bliver indleveret til Aalborg Universitet. Her er det en ræv. Foto: PR - AAU
Gifttest foregår så igen på DTU Fødevareinstituttet, så de stakkels fugle når måske forbi tre universiteter, før deres skæbne er kendt.
Sussie Pagh vil dog ikke spekulere i, hvad der tager livet af fuglene i Østre Anlæg.
Men man tager det meget seriøst, og det er også baggrunden for, at man sender fuglene igennem "hele pakken af undersøgelser", som forskeren siger.
Det kan tage en del tid, før de endelige resultater foreligger. Og i enkelte tilfælde kan en dødsårsag ikke fastslås.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.