Tobias Rahim fik taget til at lette

Tobias Rahim kom, så og viste os at han har potentialet til at forblive kunstnerisk relevant og folkekær.

Tobias Rahim i Aalborg Kongres og Kultur Center lørdag aften. <i>Foto: Rafael Zajac.</i>

Tobias Rahim i Aalborg Kongres og Kultur Center lørdag aften. Foto: Rafael Zajac.

KONCERT

Tobias Rahim

Hvor går man hen, når alle ens drømme er blevet befriet, de kunstneriske, de økonomiske, og berømmelsens? Når man har indtaget weekendens tv-familie-underholdning i bedste sendetid, den absolut øverste podieplads på hit - og streaminglisterne, når et hæderkronet forlag vælger at udsende billeder af dine (imponerende) ædlere dele og forklæde det som en kunstbog.

Hvor går man hen, når diskrepansen mellem det opnåede, farten det hele har krævet og omgivelsernes nådesløse forventningspres kolliderer på vej til endnu et award-show, hvor du er udsendt til at indtage neonlyset og alle priserne?

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den store mand Tobias Rahim mærkede efter, eller så gjorde nogen det for ham, da angsten meldte sig og han gik hjem og satte det hele på pause. Lige indtil denne weekend, hvor han endelig igen fik muligheden, for at fremføre det meste af allestedsnærværende og fremragende ”Når Sjælen Brænder”.

Det talte lige ned i zeitgeisten, hvor det nu er blevet accepteret, at selv politikere og musikere, kan blive ramt af den virkelighed, tusindvis af andre danskere hver dag oplever, hvor angst, stress og andre af livets hårdknuder er en del af dagligdagen. Endelig en folkekær superstjerne der mærker og kan mærkes. Ikke som Rasmus Seebachs teflon-persona og beige floskler der synes trukket i en automat. Syng Uhhu.

Den dagligdag har dog også altid været en del af musikbranchens bagside. Den er bare igennem flere årtier blevet forsøgt håndteret med selvmedicineringens (selv)destruktive misbrugsfælde, da showet altid must go on og alt den der jazz.

Derfor er det et sundhedstegn, at det er blevet nogenlunde alment accepteret at; for at være noget for andre, er man først og fremmest nødt, til at være noget for sig selv. Uanset om det koster penge, momentum og den røde løber. Ikke at man har på fornemmelse, at Tobias Rahim jagter nogle af de tre ting specielt ihærdigt.

Det ved det publikum, i det for længst udsolgte AKKC, der består fortrinsvis af repræsentanter for generation Y & Z, for de har været med til at drive udviklingen, og derfor er Tobias Rahim den kunstneriske og personlige legemliggørelse på kontrasten mellem at skabe det personlige brand, at indfri livets drømme og så retten til at tale højt om de personlige ofre det kræver. Hør os. Se os. Forstå os.

Og Tobias Rahim synger og taler direkte til dem. Også denne aften. På et direkte og (bram)frit sprog, som alvorlig voksne mennesker givetvis har nogle alvorlige voksne meninger om, men selv de af publikum der havde deres forældre med denne aften, forstår det, har taget det til sig og kan zappe ind ud af arenaerne, hvor de kan bruge det.

Og lørdag aften i Aalborg Kongres & Kulturcenter var en arena, hvor de i den grad brugte det og sang det ud, så taget flere gange var ved at lette. Tobias Rahim har greb om den danske folkesjæl anno 2023 og han slipper det givetvis ikke de næste mange år.

Så han var klar Tobias Rahim, (dansk)kurderen i Aalborg, lørdag aften, Enhver tvivl og bekymring, om et for sårbart og martret udtryk blev gjort til skamme. Alvorligt endda. Men, der var et par gange hvor man fornemmede, at det hele var ved at overvælde ham. Og det er en mand der trods alt, efter eget ord, har spillet for 60.000 mennesker ved Aalborg Havn.

Men, som han står der, et fysisk vidunder, med den androgyne udstråling, der både inkluderer men også distancerer, er han præcis den superstjerne som disse år kalder på.

Og da hitmaskinen blev rullet ud, var der en symbiose mellem Rahim og publikum, der var enestående, at være vidne til. Den moderne Tarzan Mamma Mia; ”Flyvende Faduma” blev kun overgået i tinnitusfremkaldende fællessang, da ”Stor Mand” blev leveret til sidst i sættet.

En sang der nok skal finde sin plads i højskolesangbogen. Vi fik også højenergiske udgaver af ”Ozonlag Af Energi” og ”Bums For Eliten”. ”Mucki Bar" tog tidligt de kegler der skulle til, for at alle var fuldstændig klar på at give 100%, både det velspillende backingband Rahim havde med og de i salen. ”Når Mænd Græder” fik alle til at synge med, både fædrene, mødrene, knaijterne, tøserne og rockerforsamlingen til højre i salen med deres strammeskjorter og paraffinolie i overarmene. Mageløst at beskue.

Den eneste bekymring man kan have, er om Tobias Rahim har mere at sige, når næste album skal indspilles, men fornemmelsen er, at han har så meget mere at give sit publikum, at give os, at han de næste mange år forbliver kunstnerisk ambitiøs og folkekær. Det har ikke været dette lille land forundt at have så mange der kan det. Mon ikke Tobias Rahim kan?