Pludselig var der 10 meter høje flammer
Brand i det fri øst for Vadum
Opdateret kl. 16:57
Klokken godt halv tre mandag eftermiddag modtog Nordjyllands Beredskab en alarm om ild i træer ved Vadskærvej øst for Vadum.
Beredskabet oplyste tidligere på eftermiddagen, at der måtte hentes ekstra assistance til stedet for at bekæmpe ilden.
Vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Rene Kortegaard, oplyser ved 16-tiden, at der nu skulle være styr på situationen.
- Man har været ved at rive en ejendom ned og tændt et bål - men ilden bredte sig til nogle træer og videre til et større område, lyder det.
- Det er tørt og blæsende, så det er nok ikke det bedste vejr at tænde bål i, siger vagtchefen
Flyveild
Indsatslederen på stedet, Anders Brosbøl, oplyser kort før klokken 17, at man stadig er tilstede for at efterslukke.
Han fortæller, at det var fældede træstammer, som flyveild ramt og antændte.
- Det gav ti meter høje flammer, og pludselig var der også ild inde i skoven flere steder på grund af det blæsende og tørre vejr.
Beredskabet har fået hjælp fra en maskinstation, der er troppet op med en gylletank, der kan rumme 30 ton vand, som suges op via et vandsted på matriklen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.