Nicklas er vild med eksotiske dyr: - Jeg synes, det er fedt at skubbe til folks grænser

21-årige Nicklas Dupont har haft slanger, siden han gik i folkeskole. Han håber at være med til at ændre synet på slanger og andre eksotiske dyr 

Nicklas håber, at han kan være med til at ændre synet på slanger og andre eksotiske dyrearter.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Nicklas håber, at han kan være med til at ændre synet på slanger og andre eksotiske dyrearter.  Foto: Martél Andersen

SØNDERHOLM:Karl, Esther og Manfred. 

Det er nogle af de navne, der står skrevet på de hvide labels, som er påklistret de grå kasser i den specialbyggede reol. Hver af kasserne indeholder en kongepyton. 

I naturen ville slangerne, som oprindeligt stammer fra det vestlige Afrika, bo i huler under jorden, og derfor er de mørke kasser det perfekte levested for dem. 

Reolen står på et lille værelse i det rækkehus, hvor 21-årige Nicklas Dupont bor sammen med sin kæreste. På værelset er der i alt 17 slanger, hvoraf de fleste er kongepytoner. Foruden slangerne er rækkehuset blandt andet beboet af en kamæleon, en gekko, en fulgleedderkop og en skorpion. 

Nicklas fik sin første slange, da han gik i 8. klasse.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Nicklas fik sin første slange, da han gik i 8. klasse.  Foto: Martél Andersen

Den første slange

Allerede som barn var Nicklas dybt fascineret af dyr, og han var sikker på, at han skulle være dyrepasser en dag.  

- Jeg var sådan en type, som rendte rundt og kiggede under sten og fliser for at finde bænkebidere, fortæller han. 

I 8. klasse var Nicklas i erhvervspraktik i en dyrehandel, og her stiftede han for første gang bekendtskab med slanger og krybdyr. Og da hans uge i butikken var forbi, fik en af de ansatte overbevist Nicklas' mor om, at han skulle have en slange. Snart efter købte han kongepytonen Hubert.  

Derfra gik det kun en vej. Slangebestanden på drengeværelset voksede støt, og selvom han hver gang, han anskaffede endnu slange, lovede sin mor, at nu var det altså den sidste, gik der ikke længe, før endnu et eksemplar kom til. 

- Jeg ville have flere, og det var ikke bare for at hamstre slanger. Jeg syntes, der var noget tiltalende ved de her slanger. De har hver deres personlighed og adfærd, selvom man tænker, at det er et meget simpelt dyr. 

For et par år siden begyndte Nicklas at avle slanger.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

For et par år siden begyndte Nicklas at avle slanger.  Foto: Martél Andersen

Job i minizoo

Da Nicklas blev færdig på gymnasiet, havde han et sabbatår, hvor han fik han et job i en minizoo. Her skulle han blandt andet passe dyrene og lave guidede ture for gæsterne. Og især i formidlingen fandt han noget, han syntes godt om. 

- Det der med give noget videre og lære andre noget, det har jeg altid godt kunnet lide. Da jeg kunne koble det sammen med min store interesse for dyr, tog det fart, og jeg blev fuldstændig grebet.

I minizooen var det mest bondegårdsdyr, han beskæftigede sig med, men på et tidspunkt var der en af hans chefer, som spurgte om han ikke havde lyst til at tage nogle af sine egne dyr med. 

Når Nicklas tager ud og holder oplæg, går han under navnet DupontReptiles.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Når Nicklas tager ud og holder oplæg, går han under navnet DupontReptiles.  Foto: Martél Andersen

- De syntes, at det var fedt, at jeg kunne tage slanger, kæmpetusindben og kakerlakker med. Jeg fik en ugentlig dag hele sommeren, hvor jeg måtte holde et oplæg om mine dyr, og jeg syntes, det var fantastisk. 

Da Nicklas begyndte at læse biologi på Aalborg Universitet, stoppede han med arbejde i minizooen. Men han havde fået blod på tanden i forhold til at vise sine dyr frem. 

- Så var det, jeg tænkte, at det her kan jeg godt selv. Så jeg begyndte at skrive ud til skoler, institutioner og andre steder og fortalte, hvad jeg havde at byde på, fortæller han.  

Siden er Nicklas taget ud for at holde oplæg og vise de eksotiske dyr frem, så ofte det har været muligt, og han håber, at han kan være med til udvide forståelsen for anderledes dyrearter. 

- Jeg vil rigtig gerne ud og lave flere oplæg, og jeg vil rigtig gerne ud og vise mine dyr og vise, at de ikke er farlige.

Det er ikke kun slanger, som Nicklas holder. En gekko har han også.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Det er ikke kun slanger, som Nicklas holder. En gekko har han også.  Foto: Martél Andersen

Slanger i hænderne og rundt om halsen

Nicklas oplever, at mange mennesker har et endimensionelt syn på slanger. 

- Når jeg tager ud, så har folk tit malet fanden på væggen og har et fjendtligt billede af slanger: De er ulækre, de er slimede og de bider. Når folk så finder ud af, at det slet ikke er tilfældet, så er det som om, de bløder lidt op, siger han og fortsætter: 

- Jeg synes, det er fedt at skubbe folks grænser og lære dem, at slanger ikke er farlige. 

En oplevelse, Nicklas havde, da han var ude og holde et oplæg, har brændt sig fast. 

- Sidst jeg var ude i en minizoo, var der en mor og hendes søn, som stod på forreste række, fordi sønnen var meget fascineret af slanger. Moren var dog oppe og sige, at hun i hvert fald ikke ville røre ved slangerne. Men halvanden time senere stod hun med mine slanger i hænderne og rundt om halsen, og det var lige før, jeg skulle kropsvisitere hende for at sikre, at hun ikke stjal dem med hjem, fordi hun blev så glad for dem, siger Nicklas med et grin. 

Nicklas har været fascineret af dyr hele sit liv.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Nicklas har været fascineret af dyr hele sit liv.  Foto: Martél Andersen

For Nicklas er det blevet en mission at nuancere synet på slanger, og han håber, at han kan være med til at skubbe til nogle grænser.  

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi bevægede os mod et samfund, hvor folks første reaktion, når man fortæller, at man har slanger derhjemme, ikke er "AD!".

Nicklas og krybdyrene

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.