"Kulturhuse er dyre og besværlige. De giver ikke, eller sjældent, et afkast i kroner og ører. Men de giver et enormt afkast i kulturel udvikling, trivsel, meningsfulde og forpligtende fællesskaber og i den kunstneriske og kulturelle selvforståelse for det kvarter, den by, den region eller den brugerskare de repræsenterer."

Sådan skriver Michael Marino, tidligere leder af Huset i Hasserisgade og mangeårig kulturaktør i Nordjylland, i et opslag på Facebook. Med det sætter han ord på noget, der også træder frem i Nordjyskes seneste artikler om Aalborgs metalmiljø. 

For opslaget og metalhistorierne kredser om det samme spørgsmål:

Kan vi få øje på værdien af et kulturmiljø, før det kan aflæses i billetter, omsætning og fyldte sale?

I den offentlige samtale kommer kulturens værdi ofte først til at tælle rigtigt, når den kan ses som succes.

Det ses også i metalhistorierne, hvor fokus ofte er, at Aalborg har et metalmiljø, der rækker langt ud over byens egne scener. 

Kultur

Sidste år spillede de på Copenhell. Nu rammer Aalborg-bandet Roskilde Festival: - Det er ethvert metalhoveds drøm

Fra Mnemic og Mercenary, der allerede i 00’erne brød gennem den internationale lydmur, til nyere bands som Kõya, Omsorg, Vægtløs og Kollapse, der i dag spiller på nogle af de vigtigste scener for de hårde genrer i Danmark og flere steder også er på vej ud over landets grænser.

Men det interessante her er faktisk ikke den åbenlyse værdi, som miljøet skaber. I hvert fald ikke kun. 

Det er nærmere, hvad folk i miljøet selv fremhæver, når de skal forklare, hvorfor Aalborg overhovedet kan præstere det.

1000Fryd.