Parkering

Nem løsning til stort problem

Det skal være slut med trafikpropper efter store sportsbegivenheder

Gigantium har sammen med Aalborg-virksomhed lanceret en ny app, der skal hjælpe tilskuere til en bedre parkeringsoplevelse.
Gigantium har sammen med Aalborg-virksomhed lanceret en ny app, der skal hjælpe tilskuere til en bedre parkeringsoplevelse. PR-foto

Opdateret kl. 14:15

Masser af sportsglade nordjyder har gennem tiden fået testet tålmodigheden, når de skulle hjem fra håndbold- eller ishockeykampe i Gigantium.

Når tusindvis af tilskuere forsøger at komme væk fra kulturtemplet, der rummer hjemmebanerne for både Aalborg Håndbold og Aalborg Pirates, på omtrent samme tid, opstår der nemt trafikpropper, og de kan være ekstra svære at fordøje, hvis yndlingsholdet samtidig ikke har leveret varen.

Nu er der imidlertid håb om hjælp til lige præcis den problemstilling.

Masser af sportsglade tilskuere til håndbold- og ishockeykampe i Gigantium har oplevet, hvor svært det kan være at komme væk fra kampene. Foto: Henrik Bo

Gigantium har netop lanceret en app, der skal hjælpe tilskuerne til en bedre parkeringsoplevelse. Den kan vise den estimerede køtid, baseret på hvilken type begivenhed man har deltaget i, og om det forventes, at alle gæsterne forlader Gigantium på samme tid. Den information gør det muligt for bilisterne at vurdere, om det er nemmest at parkere på Gigantiums egne parkeringsområder, eller om det er nemmere at finde en anden parkeringsplads på et andet parkeringsområde. 

App'en er udviklet i samarbejde med det aalborgensiske firma Sensade, som er landets førende, når det kommer til trådløs p-detektering i Danmark.

Ifølge udviklerne spreder kan den nye app bidrage til at sprede parkeringsbelægningen ud på flere parkeringspladser.

- Hvilket giver gæsterne en bedre oplevelse, når de skal finde hjem fra Gigantium igen, hedder det i en pressemeddelelse.

App'en hedder "Gigantium" og er tilgængelig i både Appstore og Google Play.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden