Nordjylland betaler prisen for Per Clausens togfond
Forslaget går ud på at øremærke alle midlerne i EU-fonden "Connecting Europe Facility" (også kaldet CEF-midler) til en togfond, der skal finansiere udvidelsen af nat- og lyntog i Europa.
Det hele er lidt pudsigt, når Venstre i årtier har proklameret, at det ikke må blive dyrere at være dansker. Nu går de direkte til angreb på danskernes pengepung med CO2 afgiften
Det er vigtigt at huske, at CEF-midlerne også spiller en afgørende rolle i udbygningen af vores elnetværk, der er et afgørende element i den grønne omstilling. Nordjylland besidder enorme muligheder for at producere grøn energi, men uden en stærk infrastruktur til at transportere denne energi, risikerer vi at sætte vores grønne fremskridt på standby.
Desuden er CEF-midlerne afgørende for udviklingen af vores transportinfrastruktur, herunder havneprojekter, der er en livsnerve for Nordjyllands økonomi og beskæftigelse. Ved at kanalisere alle midlerne over i en togfond, vil Per Clausen og Enhedslisten sætte en stopper for denne nødvendige udvikling, og dermed true arbejdspladser og vækst i regionen.
Det lyder godt med en togfond, og det forslag kan jeg kun støtte, men at financier den med alle de midler der muliggøre den grønne omstilling, er hverken grønt eller klogt.
Nordjylland har brug for at blive tilsluttet den europæiske el-, brint- og CO2-infrastruktur for at opretholde sin konkurrenceevne og sikre sin økonomiske fremtid. Per Clausens forslag viser desværre, at han ikke prioriterer Nordjyllands interesser og i stedet risikerer at skade regionen alvorligt.
Det er på tide, at vi ser bort fra partipolitiske dagsordener og fokuserer på det, der virkelig betyder noget: Nordjyllands fremtid og den grønne omstilling.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.