Trafik

Husk det nu. Ellers kan det blive dyrt for dig

Problemet er størst i tiden lige omkring overgangen fra normaltid til sommertid

Er du bilist? Så husk at tjekke, lyder opfordringen fra FDM.
Er du bilist? Så husk at tjekke, lyder opfordringen fra FDM. Foto: Bo Lehm

Opdateret 30. marts 2025 kl. 07:29

Så er det blevet den tid på året igen, natten til søndag går vi over til sommertid.

Og mens mange ure selv klarer at hoppe direkte fra klokken 2 til 3, så er der især en ting, du skal være særligt opmærksom på. For den kan blive dyr at glemme.

Fakta om sommertid
  • Sommertiden begynder søndag den 30. marts klokken 02.00, hvor uret sættes en time frem, og slutter søndag den 26. oktober 2025, hvor uret så skal sættes en time tilbage.
  • Fra og med 1996 har sommertiden i hele EU været fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
  • Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.
  • Det blev første gang indført i Danmark i 1916 under Første Verdenskrig.
  • Sommertid blev indført igen under Anden Verdenskrig og fortsatte indtil 1948.
  • Tredje gang var i 1980. Siden har den ikke været afskaffet.
Borger.dk/ritzau

Ved overgangen til sommertid stiger risikoen nemlig for at få en parkeringsafgift på flere hundrede kroner.

Det skriver FDM i en pressemeddelelse og forklarer, at den elektroniske p-skive i bilen muligvis stadig er indstillet til vintertid eller normaltid, som det også kaldes.

– Desværre oplever vi hvert år, at bilister får en parkeringsafgift i tiden efter overgangen til sommertid, fordi p-skiven viser forkert, siger Dennis Lange, chefkonsulent i FDM.

- Mange tror, at deres elektroniske p-skive automatisk stiller uret, men det er ikke altid tilfældet.

Nogle modeller opdaterer ikke tiden korrekt, hvis f.eks. datoen er indstillet forkert, mens andre skal indstilles manuelt.

Viser skiven forkert, kan du som udgangspunkt ikke få afgiften frafaldet. Foto: Bo Lehm

Uanset hvor ny eller smart din elektroniske p-skive er, anbefaler FDM, at du selv tjekker den første gang, du parkerer efter skiftet til sommertid.

– Vi får ofte henvendelser fra medlemmer, der har fået en afgift, selvom deres p-skive burde indstille sig selv, siger Dennis Lange.

- Det viser bare, at det er vigtigt at undersøge p-skiven efter skiftet til sommertid. Det tager få sekunder og kan spare dig for en unødvendig afgift.

Det er bilistens ansvar, at p-skiven viser korrekt tid - også selvom fejlen skyldes sommertidsrod eller et tomt batteri. Viser skiven forkert, kan du som udgangspunkt ikke få afgiften frafaldet.

En parkeringsafgift er som udgangspunkt på 510 kroner - i særlige tilfælde dog på 1020 kroner, skriver borger.dk   

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden