Nu skal Svenstrupgård bygges om

Totalrådgiver til omfattende forandring af forsorgshjem er fundet

Svenstrupgård skal gennemgå en omfattende renovering. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Svenstrupgård skal gennemgå en omfattende renovering. Arkivfoto: Claus Søndberg

SVENSTRUP:Planerne om at bygge Svenstrupgård om, så det nuværende institutionspræg forsvinder til fordel for mere individuelle boliger, er nu et skridt nærmere. Aalborg Kommune har nemlig valgt en totalrådgiver til projektet, og valget er faldet på P+P Arkitekter, der har vundet kommunens EU-udbud.

Projektet, der har fået navnet "BoligLiv til hjemløse",  støttes med 25 mio. kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og tre mio. fra kroner fra Det Obelske Familiefond.

- Fra den oprindelige idé til udbud er der gået syv et halvt år. Projektet har været lang tid undervejs, og vi er stolte af endelig at være ved den milepæl, det er, at have fundet en totalrådgiver til projektet, fortæller Dennis Lindhardt-Pedersen, som er leder af Svenstrupgård til en pressemeddelelse.

Den overordnede vision med "BoligLiv til hjemløse" er at styrke Svenstrupgårds muligheder for at bidrage effektivt til bekæmpelse af hjemløshed i Danmark, og det gør man ved at bygge på det sociale fundament, der allerede findes, samtidig med at man udvider rammerne for,  hvordan arkitektur og socialt arbejde kan spille sammen.

Ud fra en Housing First tilgang - altså det at man først tager sig af søger tag over hovedet og derefter går  i gang med at takle andre problemer -  er målet således at styrke det socialfaglige arbejde gennem fysiske rammer, der i højere grad minder om de permanente boliger, de fleste borgere skal ud i efter endt ophold.

Der er derfor en forventning om, at ombygningen får målbare effekter for borgernes trivsel og den socialfaglige indsats og bliver et foregangseksempel for tilsvarende institutioner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.