Aalborg

Ny direktør vil have Aalborg i den grønne førertrøje

Charlotte Heldorf Rønn er netop blevet præsenteret som ny direktør for Klima og Miljø i Aalborg Kommune.

Charlotte Heldorf Rønn starter på sin nye post 1. oktober.
Charlotte Heldorf Rønn starter på sin nye post 1. oktober. Foto: Lars Horn / Baghuset

AALBORG: Charlotte Heldorf Rønn er netop blevet præsenteret som ny direktør for Klima og Miljø i Aalborg Kommune.

Hun kommer fra en stilling som kontorchef for Bæredygtig Udvikling i Region Nordjylland.

"Jeg ser frem til arbejdet med at skabe en kommune, der er i grøn balance," siger hun i en pressemeddelelse fra kommunen.

"Og når Aalborg vil være i den grønne førertrøje, så kræver det, at vi ser fremad og udvikler os sammen," tilføjer hun.

Charlotte Heldorf Rønn har tidligere været teamleder i Teknik og Miljø i Hjørring Kommune samt projektleder og teamkoordinator inden for miljøområdet i Aalborg Kommune. Hun sidder i Danske Regioners gruppe for klimachefer og var fra 2015 til 2022 medlem af Kommunalteknisk Chefforenings faggruppe for miljø og grundvand. I samme periode var hun områderepræsentant i KL's netværk for miljøchefer.

Hun tiltræder 1. oktober 2022.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden