I Anettes kolonihavehus byder man ny lov velkommen: - Der er intet, vi kan gøre

I årevis har kolonihaveforeninger haft et stort problem, som hverken foreningerne selv eller kommunen kan se en god løsning på. Nu kan der være hjælp på vej

55-årige Anette Dahl bor i sit kolonihavehus, fra vandet åbner i foråret, til det lukker sent på efteråret. Hun ser frem til kommunens assistance på især et punkt. <i>Foto: Bente Poder</i>

55-årige Anette Dahl bor i sit kolonihavehus, fra vandet åbner i foråret, til det lukker sent på efteråret. Hun ser frem til kommunens assistance på især et punkt. Foto: Bente Poder

AALBORG:Mellem de grønne, velplejede hække hos Haveselskabet Engen har en slange sneget sig ind. For det er så skønt i en kolonihave, men i årevis har de små frivillige bestyrelser kæmpet forgæves mod et problem, der synes uløseligt. 

- Vi kan jo ikke gøre noget ved det. Hvad er det, vi skal gøre? Gå ind og banke på midt om natten, spørger Anette Dahl, der er næstformand i foreningen, der ligger i det sydligste Aalborg med Østerådalen og Stjernekvarteret som sine naboer.

Selvom det aldrig har været ideen, bruger adskillige kolonister i de aalborgensiske kolonihaveforeninger nemlig de rekreative huse som helårsbolig. Det samme sker over hele landet, og det vil regeringen nu sætte en stopper for.

Folk er ligeglade

Det var oprindeligt Dansk Folkeparti, som i februar fremsatte et beslutningsforslag, hvis formål var, at det skal være lovbestemt for alle kolonihaver i Danmark, at man ikke må bruge husene til helårsbeboelse - uden undtagelser.

Endnu mere betydningsfuldt i forslaget er, at kommuner fremover skal have sanktionsmuligheder over for de enkelte beboere. 

Lige nu er det den enkelte kolonihaveforening, der skal sanktionere sine beboere, hvis de overtræder reglen, men med den nye lov ser det ud til, at bestyrelserne slipper for det møjsommelige arbejde med at skulle agere politimænd over for medkolonister. En opgave der ofte indebærer advokatomkostninger og tovtrækning om lovgivning og vedtægter.

- I dag er folk ligeglade, for de ved, der ikke sker noget ved at bryde reglerne. Vi kan hive dem i retten, og så koster det 50.000 kroner, som går fra foreningens penge. Det kan vi jo ikke forsvare, når vi ved, at vi taber. Det er der ingen foreninger, der kan, siger Anette Dahl fra Engen. 

Forslaget fra Dansk Folkeparti ser nu ud til at blive centrale dele i regeringens nye kolonihavelov, som efter planen skal udarbejdes til efteråret.

Kulturchok

Der er løbet meget vand i Limfjorden, siden Jørgen Berthelsen fra Nørresundby fik ideen til kolonihaverne "for at skaffe arbejderne nyttig og sund fritidssyssel" i 1884. Især i 1950erne og 1960erne blev der i stor stil bygget kolonihaver i de store byer i Danmark. Herunder Aalborg.

Hos Haveselskabet Engen, der er bygget i 1964, ligger i dag 193 kolonihaver, og mellem gamle æbletræer, små grusveje og den næsten obligatoriske ligusterhæk finder vi Anette Dahls hus. Det har været i familiens eje i 36 år. Her er der Madam Blå fra mormors kolonihavehus og masser af gulerødder og kartofler i jorden.

Rebekka Hviid har flere gange for sjov foreslået til Anette Dahl, at de burde klippe et hul i hækken, så de kan række ting den vej i stedet for over den lidt høje hæk. <i>Foto: Bente Poder</i>

Rebekka Hviid har flere gange for sjov foreslået til Anette Dahl, at de burde klippe et hul i hækken, så de kan række ting den vej i stedet for over den lidt høje hæk. Foto: Bente Poder

Hun har mærket den øgede efterspørgsel efter kolonihavehuse fra unge mennesker, men hun siger også, at mange af dem får et mindre kulturchok, når de får anskaffet sig et kolonihavehus.

- De er jo slet ikke klar over, hvor stort et arbejde det er at holde sådan en have. Du skal jo holde det pænt og rent, siger hun.

I flere dele af landet bygger kolonisterne større, end det er tilladt, og flere flytter adressen permanent ud i sommerhuset i byen. Det er ikke kun imod ånden i kolonihavetanken, det er også imod reglerne. Men så længe, det er som i dag, hvor det er de enkelte bestyrelser, der skal sanktionere sine egne medlemmer, er det yderst sjældent, at det lykkes at smide helårsbeboere ud.

Små parcelhuskvarterer

Ifølge Steen Bruun Andersen, der er fuldmægtig i By Og Land i Aalborg Kommune, kan en ny lov også give bedre muligheder for kommunen. Man er i dag prisgivet over for brud på reglerne, lyder det. 

Hvis man i dag vil opsige en kolonist i en forening, skal man opsige hele foreningens lejemål. Og det er et drastisk skridt, da der i mange foreninger er i omegnen af 200 kolonihaver.

- Hvor det i dag er kolonihavernes bestyrelser, der skal påtale regelbrud, så lægger den nye lov op til, at det i fremtiden er kommunernes opgave at håndhæve loven og gribe ind mod ulovlig helårsbeboelse i kolonihaverne, siger Steen Bruun Andersen.

Per Clausen, der er medlem af byrådet og rådmand for Klima & Miljø i Aalborg Kommune, har selv kolonihave i det vestlige Aalborg. Han ser dog ikke noget stort problem med helårsbeboelse i hverken sin egen forening eller generelt i Aalborg. Han siger, at man bør forhindre, at der bliver bygget for stort, så kolonihaveforeningerne udvikler sig til små parcelhuskvarterer, og han hilser det velkomment med en opdatering af kolonihaveloven.

En anden af grundene til, at regeringen og flere kommuner ønsker et opgør med den eksisterende kolonihavelovgivning er, at salg og køb af kolonihavehuse bruges til hvidvask, eller at de små kolonihaver bruges til at drive erhvervsejendom fra. Det billede er der dog ingen af de aalborgensiske foreninger, Nordjyske har talt med, der kan genkende som et problem.

Nu må det være nok

Tilbage i Engen går vi på havevandring hos Anette Dahls nabo og bestyrelseskollega, 35-årige Rebekka Hviid. Hun har haft sit lille kolonihavehus i tre år. Med solceller på taget og muldtoilet i baghaven. Og i de her dage har hun huset fuldt med to hunde, sønnen, en kammerat og hende selv. 

For hende er ideen med kolonihaver afslapning og selvforsyning, så hun dyrker stikkelsbær, løg, rødløg, chili, druer og meget andet. Og hun har IKKE noget tv. En af de to drenge har dog sneget en iPad med. Hviid ser frem til, at de små bestyrelser skal bruge mindre tid på at tænke på folk, der bryder reglerne.

- Ja, at de rent faktisk gør noget ved problemet. Så vi ikke skal bruge tid på noget, vi alligevel ikke kan gøre noget ved.

Rebekka Hviid byder på stikkelsbær, mens hundene Emil og Lukas løber om hendes ben. Hun er kasserer i haveforeningen. <i>Foto: Bente Poder</i>

Rebekka Hviid byder på stikkelsbær, mens hundene Emil og Lukas løber om hendes ben. Hun er kasserer i haveforeningen. Foto: Bente Poder

Problemet med helårsbeboelse eksisterer ikke kun hos Haveselskabet Engen. Hos flere af de haveforeninger, som Nordjyske har talt med, lyder det, at det vil være et åg løftet fra deres skuldre, hvis ansvaret overgår til kommunerne.

- Vi har givet op, sådan set. Det koster for mange penge. Så skal man igennem en advokat, og man får ikke noget ud af det, siger formand for Haveforeningen Højvang Øst, Arne Irgens.

Han siger, at det ikke er, fordi der er mange, der bor i kolonihavehusene hele året rundt, men når de gør, er det stort set umuligt at gøre noget ved det. 

- Nu har vi brugt 15.000 kroner på det, så nu må det være nok. Og vi har ikke fået noget ud af det, siger Irgens.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.