Ny rektor for Aalborg Universitet - og så alligevel ikke...

Per Michael Johansen får en ny periode som rektor 

Bestyrelsesformand Lene Espersen ønsker tillykke til rektor Per Michael Johansen.
Bestyrelsesformand Lene Espersen ønsker tillykke til rektor Per Michael Johansen. Foto: Aalborg Universitet

Opdateret kl. 15:49

AALBORG: Spekulationerne har været mange den senere tid: Skal Aalborg Universitet (AAU) have ny rektor?

Og svaret er nej - ikke i denne omgang.

Bestyrelsen har tirsdag tiltrådt indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg om at ansætte - beholde, om man vil - den nuværende rektor for en ny periode på seks år.

Det er Per Michael Johansen. Ifølge bestyrelsesformand Lene Espersen er han valgt som en anerkendelse for sit arbejde med at udvikle AAU både internt og eksternt.

- Det var et stærkt ansøgerfelt, hvor vi blandt andet lagde vægt på ansøgernes resultater som ledere og deres visioner for fremtiden. Her var det tydeligt for ansættelsesudvalget, at Per Michael Johansen var den bedst kvalificerede, siger Lene Espersen.

Han blev valgt blandt 10 ansøgere og efter et ansættelsesforløb, hvor tre kandidater var i spil.

Her var Per Michael Johansen bedst til at overbevise alle om, at han kan føre en strategi fra bestyrelsen ud i livet:

- Per Michael Johansen demonstrerede, at han forstår vigtigheden af, at missioner og tværvidenskabelige samarbejder sker på baggrund af dyb faglighed indenfor sit eget forskningsfelt. Ligesom han anser de kandidater, vi uddanner og den innovation, vi skaber, som helt afgørende for, at Aalborg Universitet er relevant for samfundet i fremtiden, siger Lene Espersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden