For over en årrække vil der blive rejst tusinder og atter tusinder af hektar ny skov i Danmark - og mange af de nye skovområder bliver i Nordjylland, hvor Klimaskovfonden under det nye Ministerium for Grøn Trepart allerede har givet penge til adskillige projekter.

Mandag afslørede regeringen og en række af Folketingets partier på et pressemøde den nye trepartsaftale indgået mellem Regeringen, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening i mere detaljeret form. 

Og den aftale indeholder elementer med både reduktion af drivhusgasser og planer for en enorm skovrejsning på i alt 250.000 hektar i Danmark.

Det er blandt disse projekter, man kan finde en række projekter i Nordjylland.

Et af projekterne er hos Leanne Ashworth-Nielsen, der har en ejendom på 10 hektar på Stubberupvej mellem Hobro og Hadsund.

- Vi har otte hektar landbrugsjord, som lige nu er forpagtet ud. Vi dyrker dem ikke selv og har heller ikke haft planer om at gøre det. Der er mest tale om sandet, ikke specielt god landrugsjord, og vi vil gerne bidrage med det, vi nu kan, til sikring af klimaet. Det kan være svært at vurdere, hvordan man bedst gør det. Men nu har vi noget jord, og sådan kan vi bedst give vort bidrag til biodiversitet og binde CO2, forklarer den kommende skovejer. 

Ser sig selv som grøn

- Jeg er ikke ekspert i argumenterne for og imod at omlægge landbrugsjord til skov. Men jeg kan godt lide idéen om at bidrage til forhåbentlig at afværge klimakrisen. Vi synes, det er fedt med natur i baghaven og adgang til vores egen jord hele året rundt, for selv herude på landet er det forholdsvis begrænset, hvor meget adgang man har til natur. Så når vi kunne kombinere det med skovrejsning, så ansøgte vi om støtten, forklarer Leanne Ashworth-Nielsen.

Hun arbejder til daglig som ingeniør med udvikling af brændselsceller og vil gerne se sig selv som grøn.

Til hendes skov bliver der givet penge fra Klimaskovfonden i forhold til den forventede mængde CO2, som skoven vil binde.

Støtten ligger ofte mellem 50.000 og 65.000 pr. hektar.

Hos Leanne Ashworth-Nielsen bliver der tale om blandt andet rødeg, eg og skovfyr i den nye 6,1 hektar store skov, der vurderes til at kunne give en CO2-reduktion på 1746 tons over maksimalt 100 år.

Nye nordjyske skove

Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden, har på tre år været med til at sætte 145 skovrejsnings- og lavbundsprojekter i gang, heraf flere i Nordjylland.

- Det er utrolig positivt, at der nu er en bred politisk aftale. Ventetiden er slut, og vi kan komme i gang med at handle på en aftale, der vil betyde en historisk omlægning af Danmarks landskab med meget mere skov og natur, siger direktøren.

Foreløbig er der givet tilsagn om støtte til projekter flere steder i Nordjylland.

Nordjyske skovprojekter finansieret af Klimaskovfonden

Jerslev i Brønderslev Kommune: 8,9 hektar skov

Astrup i Hjørring Kommune: 9,5 hektar skov

Vissevej ved Nøvling i Aalborg Kommune: 7,1 hektar skov

Holmegårdsvej ved Gl Skørping i Rebild Kommune: 5,4 hektar

Stubberupvej nær Hadsund i Mariagerfjord Kommune: 6,1 hektar

Hobro i Mariagerfjord Kommune: 7,3 hektar

Gjølvej 41 vest for Biersted i Jammerbugt Kommune: 5,4 hektar

Thisted Kommune i nærheden af Vandet Sø

32 nye millioner

Der er netop 4. november blevet åbnet for en ny ansøgningsrunde om projekter til skovrejsning.

- Vi er allerede i arbejdstøjet og har åbent for ansøgninger om støtte til om skovrejsning og mindre lavbundsprojekter frem til 16. december, hvor vi også håber at kunne sætte flere prikker på landkortet i det nordjyske. Det er helt oplagt at starte med at rejse skov og omlægge de arealer, hvor vi alligevel også skal beskytte drikkevand eller mindske udledning af kvælstof til fjorde og indre farvande. Vi er klar til at give støtte, så man kan komme i gang med at plante skov allerede til foråret, lyder det fra Poul Erik Lauridsen.

Der er 32 millioner i puljen i denne omgang.

Er du som landmand interesseret i skovrejsning, kan du se mere om den aktuelle ansøgningsrunde her: 

En skov, der rejses med støtte fra Klimaskovfonden, skal være blandingsskov med skovbryn, og der skal være et areal, hvor biodiversiteten prioriteres. 

Klimaskovfonden giver støtte efter et såkaldt auktionsprincip, hvor man som ansøger melder ind, hvad man vil have for et skovrejsningsprojekt med en given CO2-effekt indenfor maksimumbeløbet på 65.000 kroner pr. hektar. 

Støtten gives til de projekter, der giver mest CO2-effekt for pengene, indtil puljens loft på 32 millioner kroner er nået. 

Og puljen er i øvrigt blevet fordoblet i forhold til sidste efterår.

Hovedpunkter i ny trepartsaftale om klima

* Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 - og potentiale for op mod 2,6 millioner ton.

* En CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.

* Tilbageførsel af provenu til landbruget: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.

* Såfremt de planlagte reduktioner ikke realiseres, skal der findes tilsvarende reduktioner på op til 2,2 millioner ton CO2 i 2030 gennem andre tiltag på landbrugsområdet.

* Udledningerne af kvælstof skal reduceres med 13.780 ton årligt fra 2027. Bornholm er undtaget, fordi vandområder her i høj grad påvirkes af udledninger fra udlandet.

* Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.

* Rejsning af 250.000 hektar ny skov. Det svarer til et areal på størrelse med Lolland, Falster og Bornholm.

* Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusiv randarealer.

* Et mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 hektar privat urørt skov, 20.000 hektar urørt statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.

* Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

Kilder: Ministeriet for Grøn Trepart og Økonomiministeriet.