Biler

Omtalt Lamborghini solgt på auktion. Her er prisen

Med salget er der sat punktum i sagen, hvor den nu tidligere ejer af bilen er dømt for vanvidskørsel

Lamborghinien ses her i politiets varetægt efter den blev beslaglagt i oktober 2021. 
Lamborghinien ses her i politiets varetægt efter den blev beslaglagt i oktober 2021.  Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 22:19

Første, anden, tredje - solgt.

Mandag er der sat punktum i den mere end to år gamle sag, hvor en Lamborghini blev konfiskeret i forbindelse med en sag om vanvidskørsel ved Hjørring.

Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi har afsluttet sagen, og dermed kunne bilen sælges igen.

Det er BCA Auto Auktion i Vejle, der har stået for mandagens salg af bilen, som den nu tidligere ejer købte for 2,1 millioner kroner i 2021.

På auktionen mandag formiddag blev den omtalte Lamborghini Huracán Spyder solgt for 1,907 millioner kroner. Det oplyser Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Penge til statskassen

Det var nordmanden Shakha Ameen, der blev standset 7. oktober 2021 på Hirtshalsmotorvejen lidt efter klokken 19. Politiet målte hans nye Lamborghini til at have kørt 228 km/t.

Han er efterfølgende dømt for vanvidskørsel, hvor et af kriterierne er, at man kører mere end 200 kilometer i timen. 

Politiet kan sigte en bilist efter den særlige lov, hvis én af disse fem ting gør sig gældende.

Shakha Ameen har tidligere sagt til os her på Nordjyske, at han ikke har planer om at købe bilen tilbage:

- Nej, jeg kommer desværre ikke til at købe den. Det er en meget flot bil og jeg er spændt på, hvad prisen bliver, men jeg kommer ikke til at købe - den bil har jeg opgivet, sagde han for nogle uger siden.

Han har hele tiden hævdet, at han ikke kørte de 228 kilometer i timen. Og efter Shakha Ameen ikke har flere ankemuligheder herhjemme, bringer han nu sagen for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få kompensation for sine udgifter i forbindelse med sagen.

De knap to millioner kroner havner nu i statskassen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden