Overfald på åben gade: 31-årig sprøjtet med peberspray

Helt umotiveret overfald på Vesterbro i Aalborg natten til søndag

Arkivfoto <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto Foto: Henrik Bo

AALBORG:Et fuldstændig umotiveret overfald. Sådan vurderer Nordjyllands Politi en episode, der fandt sted udenfor værtshuset Tempo på Vesterbro meget sent lørdag aften.

Politiet fik anmeldelsen klokken 23.45, men overfaldet fandt sted klokken cirka 23.15, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

- En 31-årig mand kom gående på gaden, da han pludselig uden nogen anledning i øvrigt bliver sprøjtet to gange i ansigtet med en peberspray af en anden yngre mand, fortæller vagtchefen, der understreger, at episoden intet har med værtshuset at gøre - det skete bare udfor.

De to mænd kender ifølge den overfaldne ikke hinanden i forvejen.

- Den type overfald bliver sidestillet med vold - endda efter den strenge paragraf om kvalificeret vold, så vi vil meget gerne have fat i vidner, der måtte have set noget der omkring gerningstikdspunktet klokken 23.15 sent lørdag aften, lyder det fra Kartsen Højrup Kristensen.

Den overfaldne har beskrevet manden med pebersprayen som 20-30 år gammel, dansk udseende, 170 til 175 centimeter høj, almindelig af bygning, lyst karseklippet hår og iført en sandfarvet hættetrøje.

Oplysninger kan gives til politiet på telefon 1-1-4.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden