Pirates må udsætte finalestævne

Den nuværende corona-situation tvinger nu Aalborg Pirates til at udskyde et af de to finalestævner, som klubbens skal være vært for i det nye år

Arkivfoto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

ISHOCKEY:Efter planen skulle Aalborg Pirates og Sparekassen Danmark Isarena have været vært for finalestævnet i Continental Cup i dagen 7.til 9. januar.

Det har det internationale ishockeyforbund nu set síg nødsaget til at ændre. Det betyder, at det internationale finalestævne, hvor vinderen får en billet til næste sæsons Champions Hockey League, skal spilles i dagen 4. til 6. marts.

- Der er lukket ned for alt international hockey i januar, og med den nye omikron-variant har man vurderet, at det var bedst at udsætte stævnet, forklarer Aalborg Pirates' direktør Lars Laursen.

Danmark har netop været vært for U20-VM i Rungsted, og her taler erfaringerne ind i, at selv en velafviklet turnering uden positive tilfælde trækker spor til coronasmitte.

- Vi så ved U20-VM i Danmark, at alle var testet negative, da de forlod stævnet, men få dage senere begyndte smittetilfældene at opstå, så vi kan ikke vide os sikre, og i den her situation er det nok, den eneste rigtige løsning, siger Lars Laursen.

Det ligger endnu ikke helt fast, om de fire deltagere vil acceptere den nye termin. Det skal man melde tilbage på senest onsdag, og så kan man begynde planlægningen af den nye turnering.

- Sportsligt er det måske ikke helt ideelt for os, men da vi skulle finde en alternativ dato i begyndelsen af december, var der ingen, der havde set den her situation udvikle sig. Så hurtigt kan det gå, siger Lars Laursen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden