Pirates-profil roser de nye holdkammerater

Med de mange skader til Aalborg Pirates-spillere må nye folk tage ansvar ved indgangen til slutspillet

Lasse Bo Knudsen er imponeret over sine holdkammeraters moral og formåen under svære vilkår. Arkivfoto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Lasse Bo Knudsen er imponeret over sine holdkammeraters moral og formåen under svære vilkår. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

ISHOCKEY:Aalborg Pirates er tæt på at sikre sig førstepladsen i grundspillet og dermed en hjemmebanefordel i slutspillet, der venter lige rundt om hjørnet.

Der er altid delte meninger blandt ishockeyspillere om vigtigheden af en sådan førsteplads i grundspillet. For nogle er det meget vigtigt, og for andre er det ligegyldigt.

- For mig personligt kigger jeg ikke så meget på tabellen, men jeg tror, at en eventuel førsteplads vil betyde meget for selvtilliden på holdet. På den måde giver det noget tro på, at vi er de bedste, og det er vigtigt at have den tro og tillid til sig selv, når det hele spidser til, siger Lasse Bo Knudsen.

Pirates' vicekaptajn vil i bund og grund bare gerne vinde. Om det så er en kamp eller et grundspil, er lige meget.

- Det hjalp da på det med den her sejr, men jeg har helt ærligt ikke det helt store overblik over situationen, fordi vi lige nu har kampe til højre og venstre, så vi tager bare en kamp ad gangen, og onsdag gælder det SønderjyskE, siger Lasse Bo Knudsen, der roser holdkammeraterne for en flot præstation i tirsdagens kamp mod Herning.

- Vi kæmper med mange ting. Kampprogram og mange spillere ude. Men det er jo her, man rykker sammen i bussen. Her viser vi, hvad vi er lavet af.

Blandt andet er der store roser til de nyeste pirater Dylan Steman og Emilio Romig. Sidstnævnte debuterede tirsdag mod Herning.

- Vi har fået to nye mand ind, som laver et stykke stenhårdt arbejde. Det er sådan noget, jeg kan li' at se. Det er virkelig det, vi har brug for lige nu, men det er egentlig også fremadrettet, at vi får brug for det i resten af sæsonen, siger Lasse Bo Knudsen

- Det er bare 100 procent. Det er to gutter, der bare går ind og arbejder stenhårdt, og de kæmper for hver en meter. Det er også sådan det bliver for os som hold fra nu af, og indtil sæsonen slutter, siger Lasse Bo Knudsen.

Både Lasse Bo Knudsen og de to hårdtarbejdende forwards er med på isen, når Aalborg Pirates onsdag aften spiller i Vojens. Her vil et point være nok til at sikre grundspilssejren endegyldigt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden