Pirates møder SønderjyskE i pokalsemifinale
Aalborg Pirates' modstander i semifinalerne ved Final 4 i Aalborg bliver SønderjyskE
Opdateret 05. november 2022 kl. 20:02
AALBORG: Det bliver SønderjyskE, som Aalborg Pirates skal lægge ud mod i semfinalen ved ishockeyens Metal Final 4-stævne, der for femte gang i træk spilles i Sparekassen Danmark Isarena i Gigantium med semifinaler fredag 17. februar og finale lørdag 18. februar.
Det blev afgjort i pausen mellem 1. og 2. periode i fredagens ishockeykamp mellem Herning Blue Fox og Aalborg Pirates i Herning.
- Vi har endnu ikke nået at planlægge noget til Final4 -stævnet endnu, men vi skal nok komme med noget, så stævnet bliver lige så godt som de andre år, hvor vi har haft fornøjelsen af af arrangere stævnet, forsikrede Aalborg Pirates-direktør Lars Laursen ved lodtrækningen, der foregik direkte på TV2 Play.
Aalborg-direktøren trak først Odense Bulldogs, hvorefter Herning Blue Fox-direktør Torben Skovsgaard trak sit eget mandskab. Så trak Lars Laursen sit eget mandskab, og heldigvis stod der så SønderjyskE bag på den sidste af de fire pucke, som blev brugt til lodtrækningen.
De to direktører var enige om, at det ville blive nogle meget lige kampe, hvor resultatet kunne gå hvilken vej det skulle være - som altid, når der er tale om pokalhockey.
Den anden semifinale står dermed mellem Odense Bulldogs og Herning Blue Fox.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.